Den svenske vildmark, etape 5

Hvad er det egenligt værd at være blogger?

I dag skal bloggen hverken handle om soveposer, telt, friluftstøj eller vores tur til Sverige. Det skal ikke handle om tips og tricks til en tur ud i det fri, eller om pakningslister eller bålopskrifter. Selvom det er emner jeg elsker at skrive om, dele mine erfaringer og inspirer jer, så skal det ikke handle om det i dag. I dag skal det handle om noget helt andet. Jeg vil nemlig død gerne svare på det spørgsmål, jeg så ofte bliver mødt med: ”Hvad er det egentligt værd at være blogger?”

Og for at kan svare på det spørgsmål, så skal bloggen i dag handle om dig.
Dig som sidder og læser med, liker, kommentere, deler, smiler, griner, tager mine ord til dig som noget brugbart eller finder inspiration i noget af det jeg skriver eller viser.

Der ligger utallige timer bag mine blogpost. Jeg bruger i gennemsnit 4-5 timer på bare ét post! Og så kan man måske diskutere om jeg er en ”slow-worker”, men fra jeg sætter mig ved computeren, til alt teksten er skrevet, læst igennem for de fejl jeg kan finde, til billederne er redigeret og det hele er sat sammen i et layout, ja så løber 4-5 timer drøn stærkt. Og er billederne så slet ikke taget endnu, så skal der ligges yderligere ca. 2 timer til arbejdet. Og cirka 85% af alle de timer er ulønnet. Jojo bevares, af og til har jeg en kampagne jeg får en kontant betaling for at lave, men det er sjældent. Så hvad er det værd?

Du er det værd.

Når du læse med, liker, eller kommentere et blogpost eller et instagram-post. Eller sender en besked om, at netop det jeg skrev rørte dig, gav dig en bedre dag eller en oplevelse af, at du ikke er alene om de dårlige dage.
Det er det hele værd når jeg får en besked om, at mit smil fik dig til at smile. At min energi og humør har smittet positivt af på dig og givet dig en bedre dag.
Det giver mig en decideret lykkefølelse, når jeg af og til modtager beskeder om, hvor meget jeg inspirerer og motivere dig. At du har taget dig tiden til at sende en besked om, hvorfor du netop elsker at følge mig. Det gør mig så glad indeni!

Og glæden bliver kun endnu større når jeg modtager billeder af en tur du har været på pga. af mig. At jeg fik dig til at komme ud i naturen og give dig selv en stor oplevelse. At du pga. mig har flyttet din egne grænser eller givet dig selv et uforglemmeligt minde. Eller at du efter at have læst et af mine blogpost nu snart selv skal på eventyr i fx Norge eller Sverige. Det betyder meget mere end du aner!

Så hvad er det egentligt værd?
Jamen det hele. Det er det hele værd.
Og jeg kommer aldrig til at tage jer som følger med her på bloggen eller instagram forgivet.
Af hjertet tusind tak fordi du læser med, liker, kommentere og giver min lille platform den kæmpe store værdi. Virkelig tusind tak.

Jeg vil ønsker dig den aller bedste weekend,
Stort taknemmeligt smil fra C.

5 kommentarer

  • Så sandt og så godt formuleret <3 Som blogger bliver man rig på den feedback man får, og det er dén lykkefølelse der gør, at man slet ikke kan forestille sig at stoppe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Lige præcis sødeste Amanda, og hvor er jeg glad for at vi ser det på samme måde <3 jeg håber du får en dejlig dejlig weekend. Kæmpe knus til dig! :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Dit fantastiske lille energi bundt❤️ Men jeg er helt enig med dig i, dine følger giver DIG inspiration, motivation og overskud. Du er så tro mod dem og deres tillid til dig, så du elsker at være noget for dem, jeg føler at ligeså meget du giver den ene vej, ligeså meget giver de dig den anden vej. Men jeg ved om nogen, du kommer ikke sovende til at give dem alt det de får, du kan ikke nøjes med er hurtig klik på like, du ligger rigtig mange timer, energi, og arbejde i det du laver. Jeg har stor respekt for dig Caroline, og jeg beundre dig for det du laver, og hvor langt du er kommet, du forstår virkelig, at gøre drøm til virkelighed.
    Tak fordi du altid er der, for ud over din blog, dit arbejde, din træning, dit friluftsliv, din M, så er du der også altid for din familie. TAK ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Årh sødeste mor, hvor er du bare SKØN!! tusind tak for verdens sødeste kommentar – og tusind tak for den evige støtte til mine mange skøre projekter og ideer her i livet. Det er uvurderligt. Og husk jeg altid altid altid har tid til en snak. Jeg elsker dig, og daddy-cool :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      ❤️❤️❤️❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den svenske vildmark, etape 5