Alene i mit kaos

Jeg oplevede det igen i dag. At mit hjerte bare hamrede der ud af. Mens jeg sad helt stille. På en stol. Midt i klasselokalet.  Jeg var bange for de andre kunne se det. Eller hører det. Jeg snakkede med min mor i morges da jeg kørte i skole. Hende og far var på vej på sygehuset til en scanning. En almindelig en af slagsen, i forbindelse med den operation...

Den værste tid

I går skrev jeg om, at være min egen værste fjende og bedste ven. Jeg skrev om, at jeg mine absolut værste og hårdeste tider, også er de tider hvor jeg har udviklet mig mest og fundet min styrke. Læs det her. Og i dag, skal det handle om den hårdeste tid, indtil nu. Jeg husker tydeligt min tid i forsvaret. Min far blev syg dagen efter jeg startede i...

Når tårerne triller uden forklaring.

Det er underligt, hvordan alting kan vende på en tallerken. Nogen gange skal der så lidt til at vække minder som jeg endnu ikke kan rumme. Jeg savner ham så inderligt. Min far. Den han var, før han blev hjerneskadet. Humøret går fra godt til dårligt. Overskuddet fra meget til aboslut intet. På ingen tid. Jeg vågende klokken7 i morges. Jeg har fri i dag og havde planlagt at sove...

Angst

I mit indlæg omkring min fars operation, skrev jeg om at jeg var bange. Du kan evt. læse indlægget her. Jeg beskrev hvordan jeg følte, at der stod en elefant ovenpå i min brystkasse som gjorde det svært at få luft. At mit hjerte hamrede hurtigt. Og meget hårdt. Og så nævnte jeg ordet angst. Efterfølgende har jeg fået mange søde og hjertevarmende beskeder om, at det er flot jeg tør at...

En hård weekend

Det har været en særlig weekend. Jeg har fejret min 25 års fødselsdag, omgivet af alle de mennesker som jeg elsker mest, og mange af de venner som jeg savner i min hverdag. De har alle været der for at fejre mig, og det har været helt fantastisk. Det var i det hele taget en fantastisk fest. Men det var også en hård fest. Hård fordi min far ikke var...
Older posts