Jeg har stadig ikke styr på tankerne

Og i morgen går det løs. Jeg startede med at tælle måneder. Så uger. Så dage. Men nu tæller jeg timer. Og der er ikke mange tilbage. Oppe i mit hoved er der stadig kaos. Kæmpe kaos. Jeg tænker på den træning jeg ikke har fået den sidste uge, pga. min fars sygdom. Den mad jeg ikke har spist. Og de søvnløse nætter. En uge før det hele går løs...

Skal jeg give op?

Jeg har overvejet det. Mange gange. Jeg kan slet ikke finde rundt i mine tanker. Det hele virker så uoverskueligt. Men min far skal jo først opereres på mandag. Og jeg har trænet et helt år til det her. Og glædet mig i et helt år til det her. Men jeg glæder mig ikke lige nu. Og jeg orker ikke lige nu. Den Ironman 70.3 virker som det mest uoverskuelige...

Jeg skal til Europamesterskabet

Hver uge gør jeg status over min træning og sender det til min træner, Ole Stougaard. Så kan han både følge med i min udvikling og samtidig lige læse, hvordan jeg har det rent energimæssigt, motivation for ugen osv. Men i dag da jeg sad og skrev min status slog det mig, at jeg havde passeret 50-dages grænsen. Altså der er nu under 50 dage til min store konkurrence. Shit....

Højtiderne er de værste

Siden min far blev syg i august 2014 har højtiderne altid været svært for mig. Rigtig svært endda. Jeg har altid opfattet højtiderne som en periode, hvor der er forventninger om glæde når familien samles, fordi man jo selvfølgelig er glade for at se hinanden. Og forventninger om at skabe nye dejlige minder, nu hvor man endelig er sammen. Disse forventninger har givet mig enormt meget mavepine, fordi jeg allerede...

Junkfood signalværdi

ja, bloggen her har jo til formål at inspirer og motivere andre til at leve en sund livsstil – men er det så ensbetydne med, at jeg aldrig må spise usundt? at jeg ikke må spise en burger eller en is? eller om jeg i så fald skal holde det hemmeligt? eller have dårlig samvittighed over for jer som læser med? Jeg møder tit den forargede tone “eej må du godt...
Older posts