
M blev udsendt i januar og nu skriver vi altså april måned. Det vil sige, at jeg hvert fald har fået en smule forståelse for, hvad det vil sige at være græsenke – og endda også draget mig en lidt erfaring heraf…
Så her kommer der 5 tegn på, at ens bedre halvdel er udsendt (eller måske bare rejst væk for en lang periode):
- Hårene på benene er efterhånden så lange, at de kan slå krøller. Og sådan skal det bare være! Der er ingen grund til at gå og barbere dem helt glatte eller pleje dem med creme så de er super bløde, fordi der er kun en selv til at mærke det nu, og det arbejde er det alligevel ikke værd. Så hellere lade dem gro ud, så de ikke stikker og dropper den store vedligeholdelse af illusionen om, at man er evig blød.
– - Handy-man listen. Nu hvor løsningen til dagligdagens små problemer er rejst, bliver der udarbejdet en længere liste på ting der skal fixes når han kommer hjem. På listen står bl.a. ting der skal hænges på væggene, en bålplads der skal bygges og meget mere. Listen er lang.. Fordi selvom jeg til daglig er ret så modig og gør-det-selv-typen, så bliver det altså lidt noget andet, når redningsmanden er bortrejst for en længer periode. Det er bare noget mere nervepirrende at søsætte et større projekt, som man ikke er sikker på man helt kan nå i havn med, og så ikke have et es i ærmet der kan fikse det.. Faserne i Handy-man listen vender jeg lige tilbage til i snart kommende indlæg!
– - Der bliver indtaget en del mad i sengen.. Og sådan er det bare. Der vil altid være dem, som bestemt ikke synes, at mad hører til i sengen, og så vil der være sådan nogle som mig, der synes, at mad i sengen sammen med en flakse vin absolut er verdens bedste idé – altså ingen gider da at sidde til bords med sig selv, og da slet ikke hvis sengen er en mulighed? Og det er helt okay, faktisk mere end okay, når man er alene! Også er det også rigtig smart… Fordi man kan nemlig sidde og spise i den ene side af sengen, mens computeren kører yndlings serien på Netflix (i øjeblikket er det The Blacklist, men for inspiration så læs med her: Netflix serier du skal se!), og når man så er færdig med at smovse, så rykker man over i den anden side af sengen, og så er man fri for at ligge i krummerne. Smaaaart!
– - Nu er vi jo lige i afdelingen af “ting man gerne må som græsenke” som, udover at spise i sengen, er en meget stor del! Fordi nu, hvor kæresten er udsendt, så er der jo ikke andre til at forkæle en, end en selv. Og der er jo heller ikke andre til at invitere en ud…. Og når det så er sagt, så er der jo heller ikke nogen man selv skal rande og forkæle, eller invitere ud på lækker mad. Og netop det regnskab ender ud med, at man både skal bruge de penge som han normaltvist bruger på at invitere en ud og forkæle en på, plus de penge man selv ville have brugt på ham, skal jo også bruges på en selv! Så altså, det der skal slås to streger under er, at man gerne må købe mere tøj, flere sko, og mange blomster og planter!
– - Toiletbrættet er altid slået ned, der står ingen kaffekopper og flyder, der ligger ikke nogle underbukser i krogene og man falder ikke længere over en størrelse 46 i døråbningen… Jeg ved ikke, hvor meget det her punkt behøver at blive uddybet, fordi jeg tror, at mange af jer kan nikke genkende til en eller tre af de her ting, hvis ikke dem alle 4! Selv har jo nok været mest “plaget” af kaffekopperne og skoene… Men når det så er sagt, så kommer der altså en periode i sådan en udsendelse, hvor man helt kommer til at savne de her små hverdagsirritationer! Jeg har i hvert fald taget mig selv i at ønske at der snart var et par sko jeg kun falde over og et par kopper med udtørret kaffe jeg kunne vaske op.. På en eller anden måde, så er det nogle af de der helt små hverdagsting som man mangler, der gør en mere bevidst om, hvor alene man er..
Men jaja, nu er der jo ikke længe til han kommer hjem på en lille ferie, og det er da rart at mærke man glæder sig til at få “hele pakken” hjem!
Stort smil fra C.
PS imorgen handler det om den camouflagefarvet uniform![/vc_column_text][/vc_column][vc_column][/vc_column][/vc_row]