Jeg har listet 6 gode grunde, som jeg håber kan være med til at overbevise dig om, hvad der skal ske i weekenden:
1) Mindre varme giver bedre søvn
Om sommeren går solen sent ned og står tidligt op. Det er selvfølgeligt dejligt at der er så mange lyse timer på et døgn, men det kan også betyde, at man ikke får så meget søvn i posen. Særligt hvis man sover i telt, og det ikke står i læ for morgensolen, så bliver der lynhurtigt sauna!
Så er man lidt lige som jeg er; typen der sover bedst i kølige omgivelser, så kan det godt være lidt svært at få en god nats søvn udenfor om sommere.
2) Det gode vejr er her stadig
Men når det så er sagt, så er vejret jo stadig anstændigt. Efterår er ikke nødvendigvis lig med at der regner i timevis og stormer. Vejret kan sagtens være ganske fornuftigt! Her i weekenden i Holstebro ser det ud til at være solskin, 10-11 grader og en vind på 3-5 m/s, og det er altså noget dejligt vejr til en frilutstur!
Jeg kigger altid på vejrudsigten hos YR, og du kan lige få et link til overstående vejrudsigt her.
3) Ikke flere myg!
Grundet det koldere vejr i efteråret, er der ikke nogle myg! Et dyr der ellers kan tage toppen af glæden hos selv de mest entusiastiske friluftsfolk! At blive stukket og klø på hele kroppen er bare super træls – men heldigvis ikke noget problem i efteråret, fordi der er mygge sæson ved at være slut!
4) Spiselige svampe i skovbunden
Efteråret er også sæson for svampe! Og der er altså noget helt særligt over at gå på skattejagt i skovbunden efter spiselige svampe og så riste dem over bål, evt. med lidt finhakket løg og en lille klat fløde. En helt simpel ret der begår sig perfekt til et stykke ristet brød. Og har du mod på det, så kan du jo prøve at bage brødet ved bålet selv! Se min opskrift her: Valnøddebrød over bål
Husk, at når du skal på svampejagt så skal du er det vigtigt at medbringe 5 ting: en skål, en pensel, en lille urtekniv, en kold øl og en bog om spiselige svampe. Den bog som jeg selv bruger har jeg fået i gave af M, og den kan du finde lige her.
5) Alene om alle de gode pladser
Man er ofte alene om selv de bedste spots i efteråret! Der er ikke så stor trafik i skoven og slet ikke på de bedste shelterpladser. Derfor er der også en helt anden ro, og oplevelsen af naturen bliver meget større når man er få omkring det!
Læs også: Planlægning af friluftstur for nybegyndere + mit favorit sted!
6) Skoven klædt i efterårsfarver
Endeligt er en af bedste grunde for en friluftstur i efteråret helt sikkert farverne på træerne! Denne tid, hvor bladende bliver gule, røde, orange og brune er virkelig så utroligt smukt! Det er som hele skoven ændre sig til et flammehav af farvespil. Jeg synes det er så ualmindeligt flot og noget jeg kun vil anbefale alle tager ud og ser med egne øjne! Det er en meget smuk oplevelse.
Men hvad skal man så tage med af tøj og grej, for at holde sig varm til en efterårstur? Det skal jeg nok lave en guide til i det næstkommende blogindlæg!
Ha’ en skøn tirsdag,
Smil fra C.