Læs også indlægget: Endelig er udsendelsen slut
I august rejste M og jeg nemlig på sommerferie, hvor turen gik til Sverige!
Vi havde dog længe snakket om, at vi ville til Norge og turen var faktisk også delvist planlagt: pakke bilen og tage færgen til Kristiansand, hvor vi havde fundet nogle smukke vandreruter og fede steder vi kunne klatre. Men kun et par uge før afgang ændrede det hele sig!
På den svenske hjemmeside www.blocket.se kom den sødeste lille hundehvalp til salg i Sverige, ikke langt fra Göteborg – og så blev alle planer ændret, så vi kunne komme op og sige Hej til et muligt nyt familiemedlem.
Vi fik skrevet til den søde ejer om, hvem vi var som personer og hvilket liv vi kunne tilbyde den lille hvalp her i Danmark, og der blev læst intenst på, hvad der var af regler for at importere den lille pelsklump til hjem. Ejeren var heldigvis helt vilde med vores friluftsliv og ville meget gerne, hvis vi kom hjem til dem og sagde hej til den lille hvalp!
Så det gjorde vi så.
Vi ændrede alle planer, fik købt færgebilletter til Göteborg og planlagt en ny sommerferie med udgangspunkt i Sverige, hvor første punkt på listen var, at besøge den lille hundehvalp!
Læs også indlægget: One-way ticket til sommerferien er bestilt! Vi rejser om 24 timer!
Jeg var seriøst helt oppe og køre – ej hvor jeg bare glædet mig helt vildt og voldsomt!
Og den lille hvalp var jo selvfølgelig verdens sødeste. Amen virkelig. Men altså, det er stort set alle hundehvalpe jo! Dog blev jeg forelsket i den lille fyr, som var så legesyg og glad. Han var virkelig skøn! Men .. Moren til hvalpene stjal mit hjerte fuldstændig. Som i fuldstændig.
M og jeg havde først besluttet os for, at vi ville have en hund af racen ”Jämthund”. Jämthunden er den svenske nationalhund som stortrives i den nordiske natur. En robust og stærk hund, som kan holde til at løbe lange ture, sove ude i naturen, vandre i flere dage og som er meget dygtig til bl.a. elg og bjørnejagt. Dertil havde vi læst, at hunden godt kan være meget reserveret og gøende, samt stikke af i tide og utide, hvis den fik fært af noget vildt. Det skræmte os jo lidt, da vi gerne ville have en hund som både skulle kunne holde til at tage med på vores vandreferie, men også trives som familiehund. Tilmed ville vi også få svært ved at tilbyde hunden elg og bjørnejagt her i Danmark. Så vi havde egentligt gået og holdt øje med, at nogle måske kunne finde på at krydse en Jämthund med fx en Labrador. Og nu var der pludselig nogle, som havde krydset Jämthunden med en Finsk Støver, som også er en jagthund, dog mere egnet til jagt på fx ræv og råvildt, og hvor dens sind skulle være mindre gøende. Så vi tænkte, at denne krydsning ville være perfekt til os.. Men..
Da vi så mødte moren til hvalpene, som var rent jämthund, og så hvor blid og rolig hun var, så blev jeg helt forelsket. Moren gøede kun kort da vi ankom, men stoppede efter vi havde hilst på hende (lige som de fleste andre hunde). Men derudover, så var hun så kærlighedsopsøgende, rolig og virkelig bare en fantastisk velopdraget hund.
Ejeren fortalte, at man sagtens kunne få Jämthunde som den type hund vi havde læst om, men det var kun dens sind, hvis den blev opdraget og udelukkende kun brugt som brugshund til jagt. Hvis man opdragede den med familieliv, hundetræning og sørgede for den fik en masse socialisering, så ville man få den mest fantastiske familiehund, der netop ville kunne holde til at gå med på vandretur i flere dage. Og så var jeg solgt.
Det endte med, at jeg spurgte meget mere ind til moderen end ind til hvalpene. Den smukke jämthund, som jeg havde troet jeg ikke kunne opdrage eller styre, viste sig at være den helt rigtige race for os! Og så var jeg slet ikke i tvivl om, at det skulle være den.
Så det endte med, at jeg måtte sige pænt nej tak til den hundehvalp vi ellers havde fået lov til at købe, og så blev M og jeg i stedet for enige om, at vi ville vente lidt og holde øje med, hvornår en lille sød jämt-hvalp ville komme til salg.
Der sidder uden tvivl nogle erfarne hundefolk bag skærmen, som er klar til at sende en kommentar afsted om, at den perfekte hund for os jo nok mere vil være en labrador eller en golden retriever. Eller at jämthunden ikke er en “førstegangs hund” og heller aldrig ville kunne bruges som dansk jagthund. Og tak for jeres gode råd, men de her klassiske hunderacer er ikke noget for mig, og jeg ønsker ikke en direkte jagthund, men et nyt familiemedlem der netop passer ind i vores livsstil. Jeg forelskede mig for længst i jämthunden, og nu har jeg mødt flere, hvilket har gjort mig overbevidst om, at det er den rigtige race for netop os. Og jeg glæder mig simpelthen så meget til, at vi i det nye år skal have ham! M har nemlig lovet mig, at vi i det nye år igen begynder at holde øje med, hvornår der er en lille hvalp til salg, som vi forhåbentligt kan hente hjem i det tidlige forår! Iiiiih!
Nå men det var den lille fortælling. Grunden til jeg egentligt ikke har nævnt noget om hunden inden vi tog afsted der i august, var faktisk at jeg var lidt nervøs for, om de ”kloge kommentarer” fra folk bag skærmen ville ende med at have en direkte indflydelse på mit valg af race eller andet. Og det ville jeg gerne undgå, da valget jo netop var mit og M’s, og derfor på ingen måde skulle påvirkes af andre. Og det bliver det heller ikke nu, fordi vi er helt enige om, hvad race og hvad navn!
SAKO!
Kæmpe stort smil fra C.
PS
Lige i forhold til afstemingen på instagram, hvor der bliver spurgt om, hvorfor vi ikke skal have kat.. og det skal vi simpelthen ikke fordi, at M virkelig ikke kan lide katte. Han siger, at hvis jeg en dag køber en kat, så køber han en tarantel. Så det har vi kun snakket om én gang. Og det skal vi heller aldrig nogensinde snakke om igen…[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Nøj, den er ellers sød den hvalp 😍 ( Men det er alle hvalpe jo 🤩)
Jaaa den var så MEGA sød! men ja, det er netop alle hvalpe og det var et svært valg 😮