Vandreferie,Vandreferier & Mikro-Eventyr
Den svenske vildmark, etape 2
aug
En formidabel overskrift som ret godt beskriver, hvad der skete på dag nr. 2 på vores eventyr i den svenske vildmark. Du kan læse første etape af turen her: Sommerferie i den svenske vildmark, etape 1
Nå men vi endte jo med at betale for at sove på en teltplads, selvom vi er i ”alle mands land”, hvor man egentlig kan slå sit telt op stort set over alt ganske gratis. Meeen, for pengene fik også lov til at starte dagen ud med rindende varmt vand og sæbe! Så vi var nyvasket, da vi igen stod ved bilen.
Vi havde jo fået fat i intet mindre end 3 kort dagen forinden, men i løbet af aftenen, da vi lå i teltet og pruttede i soveposerne, gik det op for os, at de kort kunne vi slet ikke bruge til at vandre på. Den rute vi havde tænkt os at gå, ”Biosfärleden”, var nemlig slet ikke tegnet ind på nogle af kortene. Tilmed var der også et større stykke af det område hvor ruten går igennem, som ingen af kortene overhovedet dækkede.
Så altså, vi kunne ikke bruge kortene til en ski’ og måtte erkende, at fejlen simpelthen lå i, at vi ikke havde gjort som vi plejer at gøre.. Vi plejer nemlig at besøge den nærmeste turistinformation når vi kommer til det område vi skal være i. Denne gang tog vi det bare som en selvfølge at den lille camping-information kunne hjælpe os med det vi skulle bruge, men det er altså sjælendt at campingpladser som sådan ligger inde med dissideret vandrekort over områder, med markerede ruter osv. De har ofte kun små foldere med kort der indeholde dagsture på gåben eller cykel. Og det fik vi jo så bare bekræftet endnu en gang, og måtte derfor starte vores dag med at kører tilbage til Lidköping, hvor den nærmeste turistinformation lå, og hører dem af efter et kort.
Efter ca. 35 min i bil holdte vi nede i Lidköping foran deres turistkontor. Herinde var der dog heller ikke meget hjælp af hente, da netop det kort vi eftersøgte ikke var et de havde. Vi blev dog henvist til at prøve den lokale boghandler, hvor vi fik lidt hjælp. Men her havde de selvfølgelig udsolgt af netop det kort. Men til gengæld havde de et andet, som havde Kinnekulleleden indtegnet..
I mit blogpost “One-way ticket til sommerferien er bestilt! Vi rejser om 24 timer!“ skrev jeg både om Biosfärleden og Kinnekulleleden, og hvorfor vi netop valgte at gå med Biosfärleenn.. men ja, med manglende kort måtte vi nu erkende, at vi måtte lave planerne om igenigen og droppe Boisfärleden, og i stedet gå på kinnekullen, da det var den eneste rute vi kunne skaffe kort på.
Men nu var vi alligevel befandt os i en by med mad og mennesker og butikker skulle det helt sikkert udnyttes med et besøg hos den lokale bager. Og det var ikke bare en almindelig bager – den var virkelig fin og hyggelig! Gammeldags på en smuk og eksklusiv måde. Vi bestilte kaffe to-go og to kanelbullar, og så fandt vi en bænk i gågaden med solskin på!
Så ja, selvom vi begge var liiidt træt af at skulle tilbage til Lidköping og hente kort, ligge ruten om og ændre i vores planer, så var det pludseligt helt okay at sidde dér på bænken, med kaffe og kanelbullar og vide, at om lidt starter eventyret! Jeg var i hvert fald svært tilfreds.
Vi kørte fra Lidköping til Blomberg, en lille by ikke mere end 20min kørsel derfra. Her parkerede vi bilen ved Blomberg togstation – som altså bare er et stoppested. Men der er gratis parkring, så her kan man parkere uden problemer. Det er også lige her fra man kan gå ind på Kinnekulleleden, så det var jo helt perfekt.
Men før vi begyndte at gå pakkede vi lige taskerne om. Vi viste vi ville gå i 3 dage, før vi var tilbage ved bilen, så derfor blev der pakket, så der lige præcis var tøj og mad i taskerne til netop disse dage og så var det ellers afsted ud på ruten, med en øl i hånden!
De første par timer blev gået i skønt solskinsvejr og en let brise, men pludselig åbnede himlen sig og regnen væltede ned! Vi løb i læ under et stort træ, men så vi fik øje på en hemmelig lille hule! Uden tøven fik vi både smidt os selv og taskerne derind, hvor vi sad i læ regnen over. Det tog heldigvis ikke mere end en halv time, så var der tørvejr igen. Nu var vi møgbeskidte, men til gengæld helt tørre!
Vi forsatte på ruten, der gik op ved siden af et hyggeligt lille rødt træhus, hvor der så ud til at være nogen hjemme. Så vi gik pænt op og bankede på og spurgte om vi kunne få fyldt vores vandflakser. Vi blev mødt af en ældre rar svensk mand der glædeligt fyldte vores vandflasker op.
Ruten snoede sig gennem nogle meget smukke landskaber. Åbne marker, dybe skove, store klippesidder og gamle stenbrud. Det var en rigtig smuk tur!
Vi kom også forbi flere bærplanter og frugttræer, så jeg gik konstant og gumlede på naturens eget slikskab!
Klokken ca 18.15 gik vi ind på Kinnekullen campingplads. Vi havde på ruten gjort os den erfaring, at hvis vi ville campe ved vand, så ville det med stor sandsynlighed blive på en campingplads. Ved vandet er der nemlig kun klippekanter og sten, og de steder, hvor der er fladt og græs, ja der er der en campingplads. Så vi havde allerede før frokost bestemt os for at gå op til denne campingplads, så vi var sikre på vi fik et godt sted at slå lejer. Og ganske rigtig, så var hele deres græsplæne ned til vandet en teltplads – og vi skulle kun dele det med 2 andre i telt, så der var rigeligt med plads!
Vi fik udleveret små kort til at låse os ind i bygninger til toilet/bad, køkken og fællesrum. Der var super fin faciliteter og campingpladsen havde også en lille kiosk. Her kunne vi bestille kanelbullar til morgenmad og købe kolde øl om aftenen. Det var ren luksus – det er vel faktisk nok nærliggende at bruge ordet ”glamping”..
Vi fik slået teltet op på første række til vandet, og vendt det således, at jeg fra soveposen kunne se direkte ud på den smukke store sø. Jeg var meget meget tilfreds! Så fik vi lavet aftensmad, som selvfølgelig blev skyllet ned med vin!
Om aftenen tog vi soveposerne med ud på stenene nede ved vandet, hvor vi så den smukkeste solnedgang. Det var helt fantastisk! Og det er seriøst umuligt at se på himlen bryde ud i så mange farver mens solen stadig varmer en, og så ikke begynde at drømme. Vores snak gik om fremtiden og alle de ting vi ønsker at opnå sammen. Der var så meget lykke i det her øjeblik, som vi sad dér, var alt helt perfekt. Nuet. Og alt det fremtiden byder på, uanset hvor mange bump vi møder på vejen til vores drømme. Og det var med den her udsigt, at jeg virkelig erkendte inde i mig selv, at M er min soulmate. Ham jeg vil dele hele livet med, uanset hvad det har at byde på.
Jeg har altid haft svært ved at forholde mig til ordene “ægte kærlighed”. Hvornår ved man, at det er det man føler, sådan rigtigt? Jeg har oplevet kærlighed før på andre måder, og jeg har altid troet, at ægte kærlighed skulle være en følelse af en person som gjorde mig fuldkommen som menneske. Men efter at have lært M at kende, har jeg oplevet en helt anden kærlighed, og jeg ved nu, at det i langt højere grad handler om at finde den person, som inspirer dig til at gøre dig selv fuldkommen. M udfordrer mig til at udfordre mig selv. Han ser mit potentiale, og minder mig om alt det jeg er i stand til. Han hjælper mig med at finde vej gennem tågen og pointere af og til det faktum, at jeg er meget stærkere end de udfordringer jeg står overfor. Han ser mig på en måde, som jeg aldrig har været i stand til at se mig selv på, og han er ikke bange for at blive ved med at åbne mine øjne indtil jeg selv ser det. Han dømmer mig aldrig for mine mangler eller skøre handlinger. Han respekterer de ar jeg har fået gennem livet og ser de krige jeg kæmper, og vælger at stå ved min side gennem det. Og når han ser jeg kæmper med mine indre ar giver han mig plads til at hele på min egen måde, mens han altid opmuntre mig til at forsætte. Han er ikke bange for at se mig vokse eller skinne igennem. Han har ikke et behov for at lukke mig inde eller beskytte mig mod den stige jeg er på vej op af. Han føler sig ikke utilstrækkelig når han ser gnisten i mine øjne der får mig til at svæve, men jeg ved, at han står klar til gribe mig, hvis jeg falder. Selv ikke når jeg skifter retning og knokler mod nye mål, forsøger han aldrig at holde mig tilbage eller ændre på mig, fordi han ved, at i de valg jeg tager forsøger jeg at bygge noget op, som jeg kan være stolt af – og det er for ham så sejt og noget han virkelig hepper på.
Så ja, jeg har lært, at ægte kærlighed ikke handler om en følelse fra en person som fuldender mig, men en som inspirer mig til at fuldende mig selv. M er uden tvivl min ægte kærlighed. Han støtter mig, giver mig motivation og inspirer mig til hele tiden at knokle hårde for mine drømme, tage chancer og finde nye veje mod mine mål her i livet. Han elsker mig med så meget overbevisning og så meget hjerte, at det næsten er umuligt at tvivle på, at jeg kan gøre alt det jeg drømmer om her i livet.
Jeg er sikker på, at ægte kærlighed ikke er noget man møder over kølerdisken i netto, men noget man skaber sammen i takt med man lærer hinanden at kende. Derfor er jeg også sikker på, at ægte kærlighed findes i forskellige former og forskellige følelser mellem de mennesker der deler den.
Nå, men med de ord vil jeg ønske dig den aller dejligste weekend! Det virker jo til, at sensommeren har fundet sin vej til Danmark, og det håber jeg du får mulighed for at nyde den med din kærlighed. Og hvis ikke, så er jeg sikker på du nok skal finde ham/hende en dag. Fordi ægte kærlighed findes. Det ved jeg nu.
Stort smil fra C.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]