Derfor er vandreferie en magisk form for ferie

[vc_row][vc_column][ultimate_heading main_heading=”DERFOR ER VANDREFERIE EN MAGISK FORM FOR FERIE” heading_tag=”h3″ margin_design_tab_text=””][/ultimate_heading][vc_separator color=”white”][vc_column_text]Der er en eller anden form for skeptisk holdning til ”vandreferie” som jeg ofte bliver mødt med. At vandreferie ikke er rigtig ferie, fordi man jo vandrer. Og det er for mange forbundet med hårdt fysisk aktivitet over en hel uge. Tilmed uden nogle luksusforhold eller 5-stjernede omgivelser man kan nyde godt af. Men er det så nødvendigvis ens betydet med, at det ikke er en rigtig ferie?

Det er der jo helt sikkert nogle der vil mene.
Vi er jo forskellige som mennesker, og for nogle er totalt afslapning og ferie lig med et lækkert værelse med en blød seng, hvor nogle kommer og redder sengen, støvsuger gulvet og sørger for rene håndklæder på hylden. Her skal man ikke tænke på mad, men bare sørge for at gå i buffeten og blive mæt indenfor tidsrummet. Og her serveres drikkevarerne på et fad med paraply os isterninger og, hvor dagens største beslutning er, om man skal ligge på maven eller på ryggen i solsengen. Og vi kan jo kun være enige om, at det er totalt afslapning. Men for mit vedkommende også lidt for meget afslapning. Faktisk kommer jeg rigtig hurtigt til at kede mig. Efter 2 dage ved poolen gider jeg ikke mere, så skal der ske noget!

Så for mig er det ikke ferie. Når jeg får ferie, ser jeg det som en mulighed for at opleve noget nyt! Ikke slappe af og ligge stille, det kan jeg gøre en dag derhjemme på sofaen. Men nu har jeg nogle sammenhængende fridage, hvor jeg kan rejse et sted hen, helst et sted jeg ikke har været før, og opleve noget nyt. Og helst ude i naturen, langt væk fra større menneskemængder. Det behøver ikke at være langt væk, en time ind i Sveriges land opfylder det meste af det jeg ønsker på min ferie. Frisk luft, smuk natur, vandrestier og camp-muligheder.

Jeg tror mange netop tror, at vandreferie er ensbetydende med, at man skal gå 25 km. hver dag med 20 kg. opbakning gennem kuperet terræn med mange højdemeter. Nærmest uden pause og kun med mål for at nå næste sted, hvor man så skal slå sit telt op, lave mad, sove, sætte vækkeur, stå op tidligt igen næste dags morgen, pakke alt sammen og gøre det hele forfra igen. Men sådan er det ikke. Det er jo FERIE. Man går de kilometer man vil, i det tempo man vil, med de pauser man har lyst til. Man har slik med i lommerne og vin i kopperne om aftenen. Og af og til rammer man jo camping-pladser eller byer, hvor man kan nyde noget restaurant mad og fadøl.

Men det man netop får på vandreferie, som man altså ikke finder på en all-inklusive ferie på 5-stjernet hotel, er den her helt igennem sindsro og den nære kontakt med naturen. Det er så svært at forklare. Men måske du engang tidligere har prøvet at være væk fra byens larm en sen aften og fundet et helt roligt sted, hvor du har kunne se tusindvis af stjerner? Og husker den følelse af, hvor lille man er i det her kæmpe store univers, og hvor meget naturen og alle de omgivelser imponere og skræmmer en på samme tid? Det er de følelser, bare i en hel uge i streg! Den ene smukke solnedgang og solopgang efter den anden. Fuldstændige stjerneklare nætter. Vind i håret af en frisk luft helt uden bilos eller trafikstøj. Bad i kolde søer og mad over bål. Der er så meget ro, og den når helt ind til knoglerne. Jeg bliver seriøst tanket op med lykke indeni mens mine batterier er sat i en super-power ladestation. Det er virkelig fantastisk.

Det er som om naturen formår at tydeliggøre overfor en, at herude er der ikke noget man skal nå, andet end bare at trække vejret helt ned i maven. Ude i naturen kan man ikke mærke presset fra fx de sociale medier om det perfekte liv, den perfekte krop eller karrierer. Herude møder man ikke travlheden eller nogen egoistisk attitude. Og herude er det ikke telefonen som får ens fulde opmærksomhed, men omgivelserne omkring sig.

Jeg tror vi fleste af os går og tumler med et eller andet. En indre kamp vi kæmper. Om det er før nævnte, fx karrieren, presset fra de sociale medier om den perfekte krop eller man på anden måde føler sig skrøbelig, udmattet eller mast bagerst i køen på det perfekte liv, så synes jeg naturen har en helt særlig måde at sætte tingende i perspektiv på. Naturen får mig til at indse, hvor lille jer er, og hvor lille mange af mine problemer er, og på den måde får den mig rystet tilbage til den virkelige virkelighed.

Og jeg har snakket om det før. Hvor meget naturen imponerer mig. Herude virker verden meget større og det giver en helt særlig følelse af frihed. Som om der ingen grænser findes, men til gengæld uendelig mange muligheder. Jeg bliver så inspireret af den styrke, ro, kærlighed, ubarmhjertighed og spontanitet som naturen besidder. Du ved aldrig, hvad du vil se, finde eller opleve når du er ude i naturen – og dét er magisk. Og den magi er den fedeste form for ferie.

 

Smil fra C.

 

 

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]