Ellers kommer del 2 her:
Om tirsdagen holdte vi havedag, hvor der blev bygget bålplads og startet ud med at lave højbede. Jeg vil virkelig gerne have sådan et helt primitivt udekøkken bestående af et råt bord og et en bålplads, hvor jeg kan lave en masse lækkert outdoor-mad og dele det med jer! Og det kan ikke vare længe før jeg får startet op på det! Om aftenen var M så sød at invitere mig ud og spise på vores fælles favorit restaurant i byen!
Onsdag morgen tog M på jagt, og nogle timer senere kom han hjem med sin første buk! En af de absolut største oplevelser man kan få som jæger, og tilmed masser af lækkert kød til vores fryser!
Torsdag brugte vi også på havearbejde, og mine lærkeplanker blev slebet ned og fik første omgang lak. Jeg har valgt mat skibslak, da bordet kommer til at stå ude året rundt, og det var det mest holdbare, af hvad jeg kunne læse mig til. Derudover fik vi også leveret nogle af alle de møbler vi bestilte, så der blev også pakket kæmpe papkasser ud, samlet læne stol og indrettet. Jeg tænker at jeg på et tidspunkt laver et blogpost hvor jeg viser stuen frem, og evt også køkkenet, som stadig mangler et par møbler.
Fredag vågnede jeg med ualmindeligt meget overskud og listede i køkkenet og lavede nybagte boller. m synes bestemt det var intet mindre end lykken at vågne til duften nybagte boller og stempel kaffe! Om aftenen var vi på vinfestival i Holstebro med et vennepar! En virkelig sjov aften med rigelige mængder af alkohol og dårlige jokes! Aftensmaden bød på ”all you can eat sushi”, og resten af aftenen blev brugt på terrassen med mere vin og flere dårlige jokes!
Lørdag bød på en smule tømmermænd og den store omgang rengøring og indkøb forud for en aften med huset fuld af gæster. Vi havde nemlig inviteret M’s familie på grillaften, så de kunne se vores nye hjem. M’s søskendeflok er på 5, og med mormor, morfar, faster og kusine blev vi en med mange om bordet! Det var død hyggeligt og selvom jeg egentligt har besøgt dem alle flittigt mens M har været væk, så var det virkelig skønt at have dem alle samlet igen. Og endnu mere skønt var det at fremvise vores lille hjem, hvor vi nu bor i sammen!
Søndag blev brugt på at få ordnet de sidste praktiske ting, samlet mit nye fede udekøkken og få pakket M’s tasker, inden afgang tilbage til sandkassen.
De sidste par dage vi havde sammen holdte vi ”telefon-frie”, for at sætte ekstra fokus på hinanden. Jeg kan nemt blive fanget på ”scrolle-kanalen” eller i at skrive insta-post eller noter til et nyt blogindlæg. Så det var rart egentligt bare at lægge mobilen væk i en skuffe og lade være med at tænke på sociale medier eller andet.
Jeg havde det egentligt fint med at kører M tilbage til lufthavnen og sende ham afsted. Men det var som om, at da han fosvandt gennem security, så gik det op for mig, at nu gik der igen længe før han var her hos mig igen. Og så indhentede savnet mig lige på én gang, og jeg måtte overgive mig til tårer. Jeg har sidenhen mærket savnet ulme i maven et par gange, men jeg forsøger at holde mine hjul i gang og hovedet beskæftiget med alverdens andre ting. Og det resulterede i, at da jeg kom hjem fra lufthavnen kørte jeg direkte ud og shoppede voldsomt mange blomster, planter, jord, potter, og lidt flere blomster. Og så gik jeg ellers i gang med at sætte det sidste præg på terrassen i form af potter med blomster over det hele. Nu er der bestilt madras til solsengen og hynder til mavemøbler, som kommer hjem om 10 dage!
Men som sagt, så har jeg holdt hjulene i gang og hovedet beskæftiget, og den sidste uge har været vildt. Siden M rejste i sidste uge har jeg drønet land og rige rundt!
Tirsdag, i sidste uge, var jeg på døgnvagt i Odense, og da jeg gik af vagten onsdag morgen tog jeg direkte til KBH for at ses med de dejligste ambulance-piger – det absolut bedste der fulgte med i pakken for at dumpe sin svendeprøve og starte på en ny skole (læs mere om den historie her: En ny skole, en ny klasse, en ny eksamen og et 12tal!)
Torsdag var jeg stadig i KBH, hvor jeg om formiddagen trænede med en flok savende mennesker i Repeat, eftermiddagen brugte jeg på, at være sammen med min søster og mor i min søsters nye fine lejlighed, og om aftenen var hele familien inde og se Elton John koncert – seriøst en fed koncert!!
Fredag klokken 04.15 ringede vækkeuret i KBH og så blev kursen sat mod Odense for endnu en døgnvagt. Da jeg gik af vagten lørdag morgen kørte jeg direkte til Aalborg for at fejre en god kammerats 30års fødselsdag! En fantastisk fest i selskab med en flok savnede soldater. Og da jeg så vågende med lidt tømmermænd i Aalborg søndag formiddag, så blev kursen omsider sat hjem mod huset i Holstebro.
Denne uge her bliver cirka lige så vild.
I mandags havde jeg første hjemme-dag siden M rejste, og den blev brugt på træning og klargøring af en uge der kommer til at foregå i første gear.
I går var jeg på kursus i Odense, omhandlende nye retningslinjer og træning i genoplivning.
I dag er jeg på døgnvagt på ambulancen i Odense. Planen for i morgen, når jeg afgår fra døgnvagt, løb på en træning Repeat, for derefter at være sammen med de bedste kollegaer til et socialt arrangement. Men som i ved, jer der følger med i story på instagram, så er min bil gået rigtig meget i stykker, og jeg bliver derfor nød til at køre hjem til Holstebro og få M’s bil lavet, da den er mindre i stykker end min bil er, og så har jeg i det mindste en bil der kan kører indtil han kommer hjem og vi kan købe en ny.
Fredag står igen på døgnvagt og når jeg afgår fra vagten lørdag morgen går turen hjem til Holstebro for at få pakket til endnu en vild uge, langt væk hjemmefra. Søndag står nemlig på endnu en døgnvagt i Odense, og når jeg afgår fra vagt mandag morgen er det med kurs direkte mod Frederikshavn, hvor den står på en uges undervisning i den anden uniform.
Pyh, bliver helt forpustet ved tanken om alt det der skal ske de næste 10 dage…
Jeg håber du har mindre tralvt og tid til at få slappet lidt af.
Stort smil fra C.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Hej. Hvor er din solseng fra? 😊
Hej Lykke,
Den er fra Ikea, og så har jeg bare malet den sort.. 😀
God dag!
Har du ikk tænkt på at der er nok nogen af dine følgere som er vegetar / holder meget af dyr?? OG så bruger du et sådan sygt billede. Respektløs.
Hej Emilie,
Jeg synes selv, at jeg har nævnt mange gange at jeg er jæger, og eftersom det er ganske frivilligt at følge med her på siden, så tænker jeg ikke, at det er respektløs overfor nogle. Derudover er billedet ganske fredeligt, og det er hverken lagt op for at provokere dig, vegetarer eller andre dyreelskere. Men nu, hvor du føler dig hårdt provokeret, så tænker jeg ikke at jeg er den rette blogger for dig at følge. Som sagt er jeg jo jæger, og bloggen handler til tider om jagt, både den del af det der foregår i naturen, men også den del af det der foregår hjemme i køkkenet.
Men jeg håber du får en dejlig dag, og husk den gode tone, også på nettet.
Smil fra C.