Læs sidste års indlæg her: Plan C for efterårsferien
Selvom jeg godt nok ser yderst begejstret ud for regnvejret her, så foretrækker jeg dog lidt bedre vejr i vores ferie…
PLAN A)
M og jeg havde ellers for længst aftalt at i år skulle vi altså til Portugal! Jeg havde nemlig fået denne tur i julegave for et par år siden, og nu skulle den altså indfries.
Vi havde begge fået fri i både uge 42 og 43, så vi havde mulighed for at rejse lidt rundt i det smukke land, og opleve både storbyerne og country-livet. Men så blev M’s ferie inddraget, og nu har vi kun 5 dages ferie sammen.
Så hermed blev plan A droppet.
PLAN B)
Sangaria, strand, solskin og en storby der har det hele. Barcelona! M har været der mange gange, men jeg har aldrig været der, så nu, hvor det ikke blev Portugal, ville M gerne vise mig rundt i Barcelona. Tilmed skulle vejret her være helt perfekt!
Meeeen, i går da vi så sad og skulle bestille flybillet, så var det selvfølgelig slet ikke til at komme afsted for en rimelig pris. Og det siger jo nok lidt sig selv, når man vitterligt er ude i sidste øjeblik mit i en af Danmarks allerhelligste ferieuger.
PLAN C)
Så altså.. M ville gerne have varme og jeg ville gerne gemme min opsparing til et hus fremfor en flybillet. Så vi googlede vejret i Europa, for at se, om der var en bid sommer i køreafstand. Og det var der faktisk. Mine damer og herrer: Sommer i Berlin!
Vejrguden Google lover 16-21 grader, høj solskin og ingen nedbør fra mandag til fredag! Og det er jo kun 6-7 timers kørsel, alt efter, hvor man opholder sig i Danmark.
Det er både bedre for miljøet og min pengepung!
Vi har booket en lækker lejlighed gennem AirBnB, hvor der også er tagterrasse med pool! Og overvejer du selv at tag eafsted, så ta’ et kig på hvad du kan få hos AirBnB, Booking.com, Agoda, Tirvago og Hotels.com. Det er altid en god idé at surfe lidt rundt, da der ofte er mange penge at sparre ved lige at lave en lille research.
Har du i tankerne at bruge deres veletableret metro, så er der måske ikke nogen grund til at give +100kr pr nat for et hotel i bymidten, hvis du kan sparre dem ved lige at kører i metro 3-5 min.
Selv vil vi dog gerne gå det hele rundt, da jeg elsker bare at slentre og se på alle de tilfældigheder man kommer forbi, når man går afsted på ben.
Men altså, derudover så har jeg faktisk kun været i Berlin 1 gang før! Og M har aldrig været der! Og jeg ved ikke rigtig om min ene gang den tæller. Det var nemlig for at holde nytår sammen med drengene, så der var vi egentligt bare hammer fulde i et døgn, og dagen efter gik vi bare rundt i byen med alle vores tømmermænd og ventede på en af os var ædru nok til at kører tilbage mod Danmark..
Så vi vil død gerne have dine rejsetips, hvis du har nogle! Både hvad angår mad, seværdigheder, markeder, shopping og andet?
Jeg håber du vil sende dem afsted i en kommentar her på indlægget!
… Jeg laver også en rejsetips-indsamling på instagram, og samler det hele i et blogpost snarest! Så hvis du også vil til Berlin, så lover jeg at dele alle tips med dig her på bloggen senest på tirsdag!!
Smil fra C[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Tag op i tv-tårnet midt i Berlin, der er en fantastisk udsigt deroppe fra. !Bestil billet hjemmefra, ellers kan i komme til at stå i kø i lang tid!!
Hej Line,
Tak for tippet! Der er mange der foreslår det tårn, så det må vi hellere se på 😀
I skal tage på clärchens ballhaus, et fedt spillested fra krigen
Hej Anne,
Tak for tippet! det er hermed noteret!
Berlin er fantastisk 🤗 Nyd de forskellige bydele— der er så meget at opleve. Besøg Stasi fængslet, Tv tårnet, museet under det jødiske mindesmærke og mindesmærket i sig selv. Undenfor Berlin ligger der en koncentrationslejr— husker desværre ikke navnet, men bestemt også et besøg værd.
Hej Kimmie,
Tusind tak for de mange tips, de er også noteret! det lyder jo helt fantastisk! mange tak! <3
Berlin er altid en god ide! Jeg har selv været der cirka 5 gange, og der er altid noget nyt at se 🙂
Jeg vil anbefale:
– En sejltur på Spree
– En gåtur op i Berliner Dom (der er en ret god udsigt)
– Museet Story Of Berlin inde på Kurfürstendamm (der er en bunker under, som er utrolig spændende)
– STASI-fængslet Hohenschönhausen (her kan det anbefales at booke en guide, og den bedste oplevelse får I med en guide, der selv har siddet i fængslet)
Hold jer til gengæld fra pizzariaet Vapiano inde omkring Alexanderplatz (vi ventede +1 time på vores mad)
God tur – hvor er jeg misundelig 🙂
Hej søde Camilla,
iih den sejltur lyder lækker! Og tusind tak for alle de andre gode tips også, de er hermed noteret ned! Jeg håber vi får tid til det hele, det lyder så godt!
Og tak for advarslen om pizzariaet, der skal vi ikke ind! det rækker min tålmodighed ikke til… haha!