Nå men jeg er 27 år, og når jeg ikke er ude i den smukke natur, så arbejder jeg som ambulanceredder i Odense, og som sanitetsinstruktør i Forsvaret.
Jeg har en HHX på international linje. Jeg blev student i 2012, hvorefter jeg holdte to sabbatår. Mine to sabbatår brugte jeg skiftevis på at arbejde, og bruge de tjente penge på at rejse.
Jeg fik både besøgt Sydafrika, Namibia, Bostwana, Zambia, Thailand, Vientmam, Cambodia, Indonesien, Malaysia, Australien og new Zealand.
I sommeren 2014 pakkede jeg min backpack helt ud og sprang derefter i trøjen i Forsvaret. Her tog jeg min værnepligt hos Ingeniør regimentet i Skive, og efterfølgende min HRU hos Trænregimentet i Aalborg. Herefter blev jeg ansat som konstabel i stående styrke hos sanitetstropperne i Aalborg. Her havde jeg forskellige opgaver, men primært som en af behandlerne på forsvarets ambulancer eller forbinderpladser. Det var en spændende tid, som inspirerede mig til at søge ind til den civilie ambulancetjeneste – trods jeg ellers siden tidlig teenager havde planlagt på at blive politibetjent!
Dog har jeg stadig kontrakt med forsvaret som instruktør, hvor jeg nu er udnævnt marineoverkonstabel, og underviser professionelle soldater på kurser, der ruster dem til at redde liv på kamppladsen.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44346″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44351″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Mit livs værste mareridt
I mens alt dette stod på, ja faktisk dagen efter jeg startede i min værnepligt, så blev mit værste mareridt også til virkelighed. Min far var udsat for en ulykke, hvor han efterfølgende lå i koma i 17 lange dage. Det var, og er stadig, den hårdeste tid i mit liv. Min far er nu svært hjerneskadet, og hele forløbet som nært pårørende til så voldsom en tragedie har virkelig sat sine spor i mig. Både positivt og negativt. Men mest af alt, så er min fars kamp tilbage til livet været en inspirerende drivkraft i mit eget personlige liv.
Du kan finde mange forskellige blogindlæg om både ulykken, og mit tankekaos i den sværeste tid under denne kategori: Kampen for min far.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44347″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Drømmejobbet
I efteråret 2016 startede jeg på ambulanceskolen, på ambulanceassistentuddannelsen, som det hed den gang. Den uddannelse er udfaset nu, og i dag hedder den ambulancebehandleruddannelsen! Så selvom det ikke er mange år siden jeg startede på skolen, så har jeg desværre rigtig svært ved at svare på de mange spørgsmål jeg får omkring uddannelsesforløb og optagelsesprøver, da det slet ikke er det samme nu, som det jeg dengang var igennem.
Men jeg glæder mig rigtig meget over, at jeg med det lille indblik jeg giver i min hverdag på vagt, kan inspirere så mange til at blive ambulancereddere! Fordi det er, hvis du spørg mig, virkelig drømmejobbet![/vc_column_text][vc_single_image image=”44353″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Mest af alt er jeg bare Caroline
Nå men nok om uddannelse og karrierevejen. Fordi mest af alt, så er jeg jo bare Caroline.
Jeg er sprængfyldt med energi, det meste af tiden, og jeg er tosset god til at kaste en masse bolde op i luften af gode ideer og skøre projekter.
De fleste handler om mit lille univers her på de sociale medier, hvor min mission er, at få flere med ud i den dejlige natur!
Og det virker til at det lykkes, når I så flittigt tagger og deler jeres eventyre med mig, store som små. Det er virkelig fantastisk!
Egentligt så startede jeg som fitnessblogger i 2015. Desværre udviklede både min blog og min instagram sig til noget, som jeg til sidst ikke kunne se mig selv i, og jeg var hverken stolt eller glad for det jeg lavede. Derfor sadlede jeg totalt om, og skabte i stedet denne blog! Men hele den rejse kan du læse mere om her: Fra Fitnessblogger til Friluftsblogger[/vc_column_text][vc_single_image image=”44348″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]M & jeg
Under min tid som soldat mødte jeg M på en øvelse, og selvom det startede med en masse kostbarhed fra M’s side, og en masse ucharme (er det overhovedet et ord?) fra mig side, så er vi alligevel endt sammen. Den knap så romantiske historie om vores forhold kan du finde her: Ens i tøjet, ucharmerende mængder af sushi og mayo, kostbarhed, højdeskræk og starten på det helt rigtige.
Nu er der efterhånden gået over 4 år.. M har været i sandkassen i et halvt år, og jeg har flyttet os begge under samme tag i mellemtiden. Du kan finde forskellige blogindlæg fra denne tid her: M & jeg.
M betyder en verden for mig, og jeg har aldrig mærket en kærlighed som den han giver mig.
Jeg er så evigt taknemmelig for at have ham i mit liv, fordi han gør mig simplethen så glad.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44349″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Og så kom Sako
Da M kom hjem fra udsendelsen var det med beskeden om, at jeg måtte få en hundehvalp! Et brændende ønske jeg har haft i mange år, og som M gerne ville indfri.
Og så gik jagten ind på at finde det helt rigtige familiemedlem til os. Kort efter var vi faktisk i Sverige for at se på en hund, men det skulle ikke var den. Det kan du læse om her: Den egentlige årsag til at vi tog til Sverige og holdte sommerferie.
I januar i år satte vi igen kursen til Sverige, og denne gang kom vi hjem med den rigtige hundehvalp for os. SAKO.
Du kan læse hvordan vi fandt frem til Sako her: Sådan fandt vi Sako.
.. eller andre blogindlæg om Sako her: Sako.
[/vc_column_text][vc_single_image image=”44350″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Hus og hund
Nu bor vi alle tre sammen i en tjenestebolig i Holstebro. M var udsendt da vi fik boligen, så jeg måtte flytte for os begge to. Jeg kommer oprindeligt fra Nordjylland og har de første 23 år af mit liv boet i en lille havneby, Sæby. På dette tidspunkt boede jeg i Odense som et led i min uddannelse til ambulanceredder, hvor jeg netop havde fået fast stilling i drømmejobbet.
Læs evt: Vi flytter sammen i et hus!
Du kan se billeder af huset, som det så ud inden vi flyttede ind: Her er huset.
Og lidt af renovering og indretning her:
Status på køkkenrenoveringen
Hej fra mit nye kontor!
Det kan være jeg en dag skal lave et follow-up på, hvordan vi egentligt bor nu…[/vc_column_text][vc_single_image image=”44355″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Hus i Holstbro og job i Odense
Nu er det er år siden vi er flyttet sammen, og selvom jeg har fået 187 km på arbejde, så knuselsker jeg stadig mit arbejde i Odense. Og når man synger hele vejen på arbejde, fordi man glæder sig til at være sammen med sine kollegaer, ja så er turen altså ikke så lang!
Jeg køre døgnvagt, hvilket vil sige, at jeg er på vagt i 24 timer, og så har jeg herefter 3 døgn fri.
Holstebro er vokset på mig som by, og jeg elsker at have skoven lige i baghaven. Med denne har jeg fået en ny hobby, nemlig MTB og trailløb. Jeg er stadig helt ny på de spor og nyder godt at nærdødsoplevelser og dårlig kondition. Det er en fest uden lige![/vc_column_text][vc_single_image image=”44354″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Men mest af alt, så nyder jeg jo godt af naturen og de mange oplevelser der er at hente her. De oplevelser gør jeg mit bedste for at dele med jer her via min blog, og via min instagram.
Min mission er klokkeklar: at inspirerer jer til at komme med ud!
Jeg forsøger på bedst mulig vis, at give jer alle de værktøjer i kunne have brug for, for at skabe en god succesoplevelse ude i det fri, med de mange forskellige guides til køb af det rigtige grej, pakkelister, test af forskellige produkter, tips til at planlægge et micro-eventyr i Danmark eller en vandreferie i udlandet (når det igen er muligt). Og der vil forsat komme masser af dette!
Nu vil jeg til sidst bare sige tusind tak fordi du følger med, tager dig tiden til at læse mine blogindlæg, giver mine billeder et like og skriver en sød kommentar.
Det betyder SÅ meget mere end du aner, da det netop er denne anerkendelser der er hele drivkraften bag både min blog og min instagram.
Jeg er uendeligt glad for det, så tusind tak for det og for DIG!
-Stort smil fra C.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44345″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row]
Jeg er så evig stolt og taknemlig for, at du er MIN – hvor er du jordnær, dejlig, smilende, inspirerende, kærlig, imødekommende, ligetil, og ydmygende i din tilgang til tingende, så man ikke tænker, sådant en opblæst nar, hvem tror hun egentlig hun er…. nej du træder ind i folk med træsko på, dig bliver man ikke træt af at læse med om, for det kommer lige fra hjerter, også har du dine egne ord, for visse ting der giver historierne en knæk til, at de ikke bliver trivielle at læse. Jeg håber du en dag gør noget ved dit “gamle” ønske om foredrag, for det tror jeg du vil meste ligeså godt, dom dine storrys jeg er ude på dybt vand når det gælder engelsk, men jeg forsøger at begå mig i din verden
Kort og godt: GODT SKREVET MIN PIGE
Knus mor
Hej min søde dejlige mor,
Sikke en skøn kommentar – hvor betyder de ord bare meget, særligt når de kommer fra dig!
Tusind tak <3 jeg elsker dig meget meget højt!
Vi må se om jeg en dag tager mig modet og invitere til et foredrag, men ja du kender mig jo, nu er der så mange andre bolde i luften...
Jeg håber snart vi ses <3