Gårsdagens halvmaraton og en anmeldelse af Garmin løbecoach!

[vc_row][vc_column][ultimate_heading main_heading=”GÅRSDAGENS HALVMARATON OG EN ANMLDELSE AF GARMIN LØBECOACH” heading_tag=”h3″ margin_design_tab_text=””][/ultimate_heading][vc_separator color=”white”][vc_column_text]I samarbejde med Garmin og Sportsmaster

Så blev det altså mandag, og selvom jeg er mødt ind på ambulancen til en 24 timers vagt, med en kaffemaskine der er ude af drift, et par ben som føles som to betonklodser og et sæt hofter der er mere stive end en 90årigs, så er humøret helt i top!
Jeg er totalt høj ovenpå den store løbefest i går, hvor jeg gennemførte CPH HALF. 21 km gennem Københavns gader, med høj musik og et publikum der klappede hele vejen! Det var en kæmpe oplevelse!

Jeg løb med rigtig meget overskud de første 10 km. Hvilket i øvrigt overraskede mig lidt. De næste 8 km havde jeg stadig overskud, men kunne godt begynde at mærke kroppen var på overarbejde, og de sidste 3 km ramte jeg muren, hvor det blev rigtig hårdt. Der var ikke et eneste tidspunkt, hvor jeg overvejede at give op eller noget andet – meeen jeg kunne godt mærke mine ben var ved at omdanne sig til betonklodser og løbestilen faldt lidt sammen.

Til gengæld havde jeg verdens bedste M med på hele turen og det var så fedt at dele hele den løbeoplevelse med ham! Han var en kæmpe stor støtte og heppede intensivt med overskud hele vejen – men hvor er det da også bare irriterende, at selv efter et halvt år i sandkassen, hvor han ikke har rørt sine løbesko, så er han stadig i bedre form end mig?! Men sådan er han bare, han er totalt jernmand, og som han siger: ”Man kan altid løbe et halvmaraton på rutinen.” Og det gjorde han så. Og heldigvis for det, fordi det var bare så fedt at dele hele oplevelsen med ham – det er bestemt ikke sidste gang vi gør det!

Vi løb sammen hele vej og der var tid til både drikke og tissepause, og et stop hos det bedste heppekort til en snus – for M’s vedkommende. Vi gik egentlig igennem alle væskedepoter for at få lidt energi ind løbende og det klarede maven ganske fint.

Den 8. Juli udgav jeg dette blogpost: Jeg har sat mig et stort mål! Og til September indfrier jeg det!, hvor jeg skriver om, at jeg netop har sat mig målet om at løbe et halvmaraton. Det gav mig altså kun 2 måneder til at nå i topform til løbet – nok ikke helt optimalt, men det lykkedes med hjælp fra Garmin Løbecoach.

At teame op med en ”virtuel løbetræner” kan for nogle godt virke lidt useriøst. Men min egen oplevelse, og erfaring, er nu ganske seriøs. Min træning blev tilrettelagt efter de dage, hvor det passede mig, og min træning blev tilpasset den udvikling jeg har taget i forløbet.
Jeg er tilmed meget overrasket over, de mange forskellige typer af løbetræning som jeg har været igennem. Det har ikke bare været løbeturer af forskellige længder, men også træning med fx intervalløb, eller kadence træning, hvor fokus har været på hurtige skridt over en vis længde. Der har også været lette ture samt hårde ture med fokus på kredsløbstræning. Der har sådanset været det hele, og med mulighed for at give en tilbagemelding på, om træningen har været god eller for hård. Det har været virkelig godt.

Men om jeg vil anbefale andre at træne op til et halvmaraton på kun 9 uger? Nej ikke rigtig. Det er lidt for risikofyldt, hvis ikke man tidligere i sit liv har været i god form og løbet lange distancer.
Selv har jeg tidligere trænet meget triatlon, og i 2017 kørte jeg Ironman 70.3, samt sidste sommer trænede jeg op til en hel Ironman. Det endte dog med at jeg kørte den som et stafetløb, hvor jeg cyklede 180 km. Årsagen til dette var, at jeg kort efter min Ironman 70.3 i 2017 begyndte at døje rigtig meget med betændelse i svangscenen på min venstre fod.
Derfor har jeg også i denne omgang været meget påpasselig med min løbetræning, og sikret mig at jeg ikke på noget tidspunkt har overbelastet min fod i løb. Det har til gengæld også betydet at jeg kun har holdt mig til kortere distancer i løbeskoene, og spinnet samt cyklet landevej i mange timer for at opveje træningen.
Nu er der helt sikkert nogle som vil mene, at det jo er fuuuldstændig vanvid at sætte sig et mål om en halvmaraton, hvis man har døjet med en skade i så lang tid. Og ja bevares, jeg er da enig. Til dels. Meeeen, nu er der jo kun mig til at mærke efter i min krop, og jeg har holdt mig til min genoptræningsprogrammer, og ved siden af det cyklet rigtig meget! Og der til kan jeg sige, at jeg altså lige nu, dagen efter 21 km på asfalt, ikke har ondt i min venstre fod!
Det må med andre ord også sige, at jeg derfor er skadesfri!! Wuuuhuuu.

Nå men hvis du har lyst til at træne dig op til at løbe CPH HALF, så har du min fulde opbakning! Løbet er bestemt et jeg kan anbefale, det er en kæmpe fest! Og så synes jeg sådan set bare, at du skal gå igang med træningen snarest!
Via Garmins løbecoach kan du starte helt stille op. Du kan fx vælge, at dit første løbemål skal være 5 km., at du slet ikke løber på nuværende tidspunkt, og at du kun har mulighed for at løbe 2-3 gange om ugen. Så strikker app’en et program sammen til dig. Når det mål så er indfriet, så kan du sætte det op til 10 km. og herefter 21 km. Og inden du får set dig om, så er du altså i topform til at løbe gennem Københavns gader!

Uret kan købes hos Sportsmaster, og det er i øjeblikket sat ned!!
Det fås i 3 farver: Sort // Turkis // Hvid

App’en ”Garmin Connect” kan du hente helt gratis i den app-store du bruger. Det er et let og overskuelig set-up, hvor du hurtigt kan sætte dig de mål som du har. Se evt indlægget HER, hvor jeg gennemgår Garmin Løbecoach. Hvis det mere er fx et vægttab du ønsker, så kan app’en også hjælpe med det.

Nå men for mit vedkommende bliver det her jo en ret vild uge! Jeg skal både til VIP arrangement i Norge og på den røde løber i København! Og så har jeg også fødselsdag! Ja der bliver nok at se til.. Du kan læse mere om alt dette lige her: De 5 vildeste dage

Et stort mandagssmil fra C

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *