M er kommet hjem på ferie fra sandkassen! Det er jo helt umuligt at sætte ord på, hvor dejligt det er at have ham her!
Han rejste væk i januar, og ikke ret lang tid efter flyttede vi i et hus sammen. Læs evt. indlægget Vi flytter sammen i et hus!
Vi har ikke boet sammen tidligere, og det betød, at jeg skulle flytte for os begge to, og indrette vores første fælles hjem. Det var selvfølgelig ret nemt, da der jo på mange måder kun var mig til at bestemme! Men omvendt så var det jo ikke så rart, at gå der og mangle ham.. Vi har i meget lang tid talt om at flytte sammen, hvo det bare ikke har været muligt, så alle de her snakke om fælle flytterod og hygge gik jo fulstændig i vasken.
Jeg tror ikke, at jeg om sådan har tænkt over, om jeg har følt mig hjemme i vores hjem, før nu. Nu hvor han er kommet hjem. Og der er en anden der kigger på mig og siger ”vores”. Vores seng. Vores sofa. Vores køkken. Vores hjem. ”Vores” er mit nye favorit ord! Og nu, hvor han er kommet hjem, så føler jeg mig virkelig hjemme. Det er den bedste følelse i verden!
Men nu, hvor han er hjemme, sker der også en helt masse i vores lille hus. Der er en masse praktiske ting som vi skal have lavet eller købt! Og gud hvor jeg føler mig voksen, og til dels også en smule gammel, når man pludselig finder sig selv nede i Jem & Fix for at købe græsfrø og vandslange til sin have. Altså jeg kunne lave en lang liste over ting man bruger penge på, når man pludselig er flyttet i hus med have og er blevet voksen! Måske jeg skulle lave sådan en liste?
Derudover er stuen også først et rum vi har fået styr på nu, hvor han er hjemme. De rigtige møbler er blevet bestilt hjem – jeg havde ellers gjort et fint forsøg, men det gik helt i vasken. Det kan jeg selvfølgelig også kradse ned i et blogpost. Så kan i også se billeder af den sofa M har overtalt mig til at vi skal have. Jeg kan sige det meget kort. Den er grøn.
Lad os sige, at jeg vender tilbage med listen over ting man ikke vidste man skulle have, før man bor i et hus, som både får dig til at føle dig gammel, voksen, og ansvarlig! Den kunne også hedde ”Listen over ting du skal eje for at blive accepteret i villakvarteret…” Eller måske du har et bedre navn til listen, over de ting man nu skal prioritere fremfor cafébesøg og farverige drinks i byen? Så smid den lige i en kommentar!
Og historien om den store lysegrå flyder-sofa der var blevet bestilt hjem, men som aldrig blev leveret, og nu er byttet ud med en noget mindre sofa i farven grøn, kommer også.
Lige nu er vi på vej til Købehavn, hvor vi skal være et par dage! Der er lidt af hvert på programmet, både ”bloggermøder”, der forhåbentligt kommer til at resulterer i en masse nyt på friluftsfronten er på bloggen! Og så skal vi til verdenspremiere på den nye film ”Catch 22” i biffen, hvilket vil sige, at jeg i aften skal drikke champagne til mine popcorn, og det passer mig meget fint! Selvom M på ingen måde bryder sig m den røde løber… Men bare rolig, vi kommer begge i kondisko. Vi er ikke kendte nok til alt det fine alligevel, men vi elsker begge biffen of popcorn, og siger man altså ikke nej til sådan en fin invitation!
I morgen skal vi til koncert med det band vi har hørt absolut mest musik fra i vores forhold. Mumford and Sons. Det siger dig sikkert ikke meget, men netop det musik har vi hørt rigtig rigtig meget. Og så skal vi ud og spise med hele M’s familie og fejre hans fødselsdag, som han godt nok havde mens han var i sandkassen. Men den fejres i morgen!
Et stort solskinssmil her fra den lyserøde sky![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Hvilket mærke er den grønne sofa? Og hvor er den købt henne?
Hej Ida, den er købt i Ilva, men jeg ved faktisk ikke hvad mærke det er.
God dag!
Må i få det fantastisk 😘
Taaak søde <3 <3
Vi har lige købt en kantklipper og sådan en til at suge blade op med. 2 ting jeg ikke tænkte villige skulle købe da vi flyttet i hus d. 01-12 😂
haha, der kan man bare se! De to ting tilføjer jeg sgu lige til listen 😀