Jeg er gravid!

[vc_row][vc_column][ultimate_heading main_heading=”JEG ER GRAVID!” heading_tag=”h3″][/ultimate_heading][vc_separator color=”white”][vc_column_text]Shit en overskrift. Det er simpelthen for vildt. Tænk at det er mig, der har en baby inde i min mave. Tænk at det er mig, som snart bliver mor.
Hvor er det uvirkeligt.
Ubeskriveligt.
Og helt vidunderligt.
Fuldstændig magisk![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][ultimate_heading main_heading=”Det er den mest vanvittige, største og oplevelsesrige rejse, som M og jeg nu snart tager på, som forældre til en lille guldklump. For pokker, hvor er det bare stort.” heading_tag=”h3″][/ultimate_heading][vc_separator color=”white”][vc_single_image image=”46737″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_column_text]Efter at jeg har fortalt det på min instagram, at vi skal være forældre til september, så er der kommet et hav af spørgsmål ind, og mange af de samme går igen.
Derfor tænkte jeg, at det nok var nemmeste at samle disse spørgsmål i et blogindlæg, så man bare kan hoppe herind og læse det.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Bliver du så en mommy-blogger nu?
Nej, det gør jeg ikke. Som jeg skrev på min instagram, så brænder jeg for friluftslivet! Og jeg GLÆDER mig til at få endnu en eventyrsmakker til at dele alle mine oplevelser med! Det kommer ikke til at handle om babytøj, bleer og sutter fra nu af, men babyen inde i min mave bliver den største og vildeste omvæltning i vores liv, og den rejse vil jeg ikke holde hemmelig. Det er selvfølgelig umuligt at spå om, hvilken mor jeg bliver, men jeg vil gøre mit absolut bedste – og lige som den gang jeg fik Sako, dele ud af min passion og mine eventyr, ud fra den måde som jeg oplever dem på: nu som gravid, og senere som mor. Jeg kommer til at være totalt nybegynder på hele friluftslivet med baby/barn, men jeg glæder mig til at dele ud af mine erfaringer – og jeg håber vi forsat kan hjælpe og inspirerer hinanden til at KOMme MED UD!.
Og mest af alt, så håber jeg, at I forsat vil dele rejsen med mig!.

 

Hvornår har du termin?
Det har jeg på min fødselsdag, den 22/09! Det bliver den vildeste fødselsdagsgave nogensinde, hvis det holder stik.. Men hvis babyen ligner mig mest, så kommer den helt sikkert for sent, og hvis babyen ligner M mest, så kommer den helt sikkert i ”god tid” / et par dage før.. Men nu må vi se! Jeg tror, at som barn vil det være fedest at have sin fødselsdag for sig selv, så jeg håber lidt at det bliver i dagene omkring. Og det er i grunden sjovt, at så mange spørg ind til min terminsdato, når næste besked eller sætning altid: åh ja, men som førstegangfødende så går du heeelt sikkert over tid. Den dato kan du ikke regne med… (I know, trust me, I knoooooow!) Så derfor er det jo lidt skørt, at den præcise dato for så mange er så vigtigt, når det nok alligevel ikke bliver den.


Var det planlagt?
Det synes jeg er et meget personligt spørgsmål, som jeg ikke har tænkt mig at gå i dybden med. Ligesom jeg gennem det seneste år, særligt efter M og jeg blev forlovet, virkelig ofte har fået spørgsmålet ”hvornår skal I have børn?”. Også et voldsomt personligt spørgsmål som jeg virkelig ikke synes, at man bare kan fyrre af, uanset relation. Nu er en graviditet jo ikke noget man trækker i en automat eller putter i kurven nede i brugsen. Så hvad skal man sige?
At man drømmer om næste måned? At man planlægger på foråret? At man øver sig flere gange i ugen? At man håber men tør ikke sætte forventningerne for højt? At man har kæmpet gennem to år? At man ikke er klar endnu? At man gerne vil vente et år eller to mere? At man slet ikke ønsker at få børn? Altså helt ærligt. Hvad skal den person som spørg, bruge det svar til? Er det for at komme med sin uforbeholdne mening eller bare et”nå okay”? Det kan godt være det er mig der er anderledes, skør eller nærtagende, men synes jeg bare ikke, at det er noget man spørger om. Punktum.
Og i forlængelse af dette, så vil jeg lige sige, at der er noget, som jeg virkelig blevet opmærksom på, gennem de sociale medier: At kunne blive gravid er bestemt ikke en selvfølge. Mange super seje kvinder deler ud af deres rørende og hårde kampe med fertilitetsbehandling, og ved at have fulgt dem, er jeg blevet meget rørt på deres vegne over, hvor pisse hårdt det ellers velmente spørgsmål om ”hvornår skal I have børn?” kan være at svare på. So just don’t ask.

 

Hvorfor arbejder du ikke på ambulancen længere?
Grundet corona kan jeg desværre ikke arbejde på ambulancen længere. Ud fra et forsigtighedsprincip må man som gravid ikke være i tæt kontakt med muligt smittede coronapatienter, og derfor er jeg taget af ambulancen. Det er hårdt, fordi jeg savner min rolle som ambulanceredder og dét at være der for andre og gøre en forskel. Og ikke mindst, så savner jeg min anden lille familie, mit hold, ubeskriveligt meget. Men jeg er saftsusme taknemmelig for, at min arbejdsgiver passer så godt på mig og min baby. Og så kan der være andre arbejdsopgaver som jeg kan løse, så det skal nok gå.

 

Ved I hvad køn det bliver, eller vil I ikke vide det?
Vi ved det ikke endnu, men vi vil gerne vide det! Og I skal også nok få det af vide, når vi er klar til at fortælle det. Det samme gør sig gældende med navne til babyen.

 

Nå, det var vist de 5 mest stillede spørgsmål som der kom på svar på her, og jeg håber det har stillet nysgerrigheden hos de fleste. Måske jeg virker lidt spids i dette skriveri, men det er fordi, at det at være gravid både er en følsom og en privat sag. Og selvom mange skriver og spørger nysgerrigt og kærligt, så er der alligevel mange grænseoverskridende og meget personlige spørgsmål som har ramt min indbakke den sidste uge. Mest af alt stiller jeg mig uforstående overfor den måde, nogle formår at formulere sig på; at det simpelthen er deres ret at få ting af vide. Nej det er det ikke. Og det bliver det faktisk aldrig. At jeg har valgt at lave en profil omkring min hobby om friluftsliv, og at over 40.000 følgere har lyst til at følge med på den, det fedt. Det er kanon fedt. Men det betyder ikke, at jeg har mistet retten til et privatliv. Eller at jeg skal stå til ansvar overfor nysgerrige næser og fordomsfulde spørgsmål. Og så er den skid vist slået, geden barberet og hønen plukket.

Jeg glæder mig til forsat at dele ud af mit friluftsliv her på bloggen og på instagram!
I næste uge går turen ud med soveposerne, og jeg glææææder mig til en overnatning i det fri og alt den hygge der følger med!

Stort smil fra C.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

4 kommentarer til “Jeg er gravid!

  1. Anita Myrup siger:

    Endnu engang stort tillykke til jer begge to ❤️❤️ Jeg er spændt på at følge med i jeres eventyr og helt nye liv.

    H.c Andersen skrev: Livet er det bedste eventyr.

    Jeg nyder at læse hvert et kapitel af jeres eventyr. Lige om lidt bliver endnu en person skrevet ind i jeres eventyr og nye kapitler skal tage form.

    Jeg læser gladeligt med

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *