Din guide til køb af den rigtige vandrerygsæk

[vc_row][vc_column][ultimate_heading main_heading=”DIN GUIDE TIL KØB AF DEN RIGTIGE VANDRERYGSÆK” heading_tag=”h3″ margin_design_tab_text=””][/ultimate_heading][vc_separator color=”white”][vc_column_text]Rygsækken. Et absolut vigtigt stykke grej, som kan have en afgørende betydning for din vandretur. Rygsækken skal kunne opfylde dit behov, så du netop kan have alt det med som du får brug for. Rygsækken skal sidde perfekt på din krop, så du ikke får skader eller ondt i ryggen af at bære en tung rygsæk forkert. Rygsækken skal være designet til de udfordringer du møder på ruten og have smarte løsninger til det. Og vigtigst, så skal rygsækken være en du kan stole på, så du ikke halvvejs ude i ødemarken pludselig har en rygsæk, hvor den ene skuldrerem er gået i sin syning. Her taler jeg af erfaring.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”44541″ img_size=”large” alignment=”center”][ultimate_heading main_heading=”Så hvordan finder du en rygsæk, som netop passer til dit behov, som er designet til at løse de udfordringer du møder på din rute og som passer dig perfekt?” heading_tag=”h3″][/ultimate_heading][ultimate_heading main_heading=”Lad os tage det hele fra en ende af:” heading_tag=”h5″][/ultimate_heading][vc_separator color=”white”][vc_column_text]Behovet i rygsækken
Først og fremmest skal du finde ud af, hvordan du vil bruge din rygsæk. Er det til små dagsture? Weekendture? Eller den helt store vandreferie?
Som jeg fik skrevet ovenfor, så skal rygsækken kunne have alt det med, som du har brug for på din tur – men heller ikke mere end det. Det vil med andre ord sige, at skal du kan på weekendture, så er der absolut ingen grund til at købe en rygsæk med 85L plads.
Jeg har lavet en lille størrelsesguide, som kan give dig et overblik over størrelser på tasker, og hvordan jeg ser dem anvendt:

10-20L = Rygsæk til dagsture.
På en dagstur skal du have mad og vand med, evt lidt ekstra varmt tøj, alt efter årstid og miljø du vandrer i.

30-50L = Rygsæk til weekendture.
På en vandretur over et par dage, med en enkelt eller to overnatninger har du kun behov for et ekstra sæt tøj, mad og vand. Endvidere liggeunderlag samt sovepose, og evt telt, hvis ikke du sover fx i shelter. Størrelsen på dit liggeunderlag, sovepose og telt kan være afgørende for, hvor stor en rygsæk du har behov for her.

60-80L = Rygsæk til vandreferie
På en vandreferie skal du både have mad og tøj med til flere dage. Telt, sovepose, liggeunderlag og andre praktiske ting skal også kunne være i taksen. Selv har jeg en 65L taske til vores vandreferie, og M har en på 75L, da det er ham der går med teltet.

Overstående er bare min egen personlige guide, og dertil vil jeg gerne gøre dig opmærksom på, at der kan være mange måder at tage på vandreferie på. For eksempel, hvor man går fra hytte til hytte i en uge, og derfor ikke selv skal have mad eller telt med, men kun det tøj men forventer at bruge på turen, (som man iøvrigt sikkert kan få vasket undervejs) ja så er der jo ingen grund til at købe en rygsæk på 65L når 45L nemt kan klare dette.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44539″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_column_text]Bærekomforten er altafgørende
Særligt når du begynder at slæbe +10 kg. 10 kg lyder måske ikke af så meget, men hvis du har en gammel skoletaske derhjemme, og smider 10 kg bøger i den og tager den på ryggen på næste gåtur med hunden, så vil du også kunne mærke, at det i hvert fald ikke er rart. Skal du så på en længere vandreferie, hvor rygsækken vejer 20 kg, kan det bliver en rigtig dårlig oplevelse. Derfor er bærekomfort virkelig noget man skal være opmærksom på, når man køber en rygsæk.

Bærekomforten findes i den måde rygsækkes bæresystem er bygget op, og har til formål, at sikre rygsækkens vægt fordeles på både skuldre og hofte.
Der findes rygsække som er designet til at gå med tung oppakning og rygsække som er designet til at gå med let oppakning. Derfor er det meget vigtigt, at hvis du skal gå med tung oppakning, at du vælger en rygsæk som er designet til dette. Det betyder nemlig at rygsækken er lavet med et særligt afstivningssystem og med justeringsmuligheder, der netop kan holde vægten tæt ind til ryggen.
Rygsækkens ryglænge og hoftebælte er de to vigtigste faktorer. Så her starter vi:

Hoftebæltet skal passe, så det sidder på hoftebenet. Det er hér det meste af rygsækkens vægt skal bæres, så du bærer kiloene i benene og ikke i ryggen, og det er derfor meget vigtigt at det sidder rigtigt.

Efterfølgende skal rygsækkens ryglængde passer din. Rygsække fås enten i forskellige størrelser, eller med en justerbar ryglængde.Husk også, at der er forskel på rygsæk til kvinder og til mænd!

Endeligt har alle nyere rygsække et hav af justeringsmuligheder i skuldreremme og andre steder, hvilket har en afgørende betydning for bærekomforten.
Så mit bedste råd er, at du tager ned i din nærmeste friluftsbutik og får din rygsæk indstillet her. Er dette ikke en mulighed, så findes der også mange videoer på YouTube som kan guide dig.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44540″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_column_text]Detaljer i designet
Rygsækken skal være designet til at gøre det nemmere og bedre for dig at gå med den, og ”bo” i den på turen. Det kan være svært for mig at vide, hvilke krav du stiller til din rygsæk, derfor laver jeg i stedet en liste over din ting, som er vigtige for mig, at min rygsæk kan:

Lynlåse på forsiden
Der skal være en, eller to, lynlåse på fronten af rygsækken, så jeg nemt kan åbne hele rygsækken op og tilgå mine ting med et godt overblik, og derfor ikke skal pakke hele tasken ud for at få det der fx ligger i bunden.

Store sidelommer på siden af rygsækken
Siddelommer er vigtige for mig, da jeg bruger dem til at skabe hurtig adgang til vigtige ting. Det er altid fordelt således, at jeg i den ene har min skaljakke og en varm trøje, så jeg nemt og hurtigt kan få det på, hvis vejrstationen skulle ændre sig.
I den anden har jeg dagens madration. Den opdatere jeg hver morgen, så jeg ikke skal have hele tasken åbnet op, når vi skal lave frokost eller jeg får lyst til en snack.

Små sidelommer på hoftebæltet
Her har jeg helt essentielle ting som kort og kompas i den ene, og kamera (mobil) samt pung i den anden.

Toplåg som kan tages af og bruges seperat som mini-taske.
En fantastisk detalje, når vi går i lejer og skal være der i mere end én dag. Herfra tager vi nemlig små dagsture, og derfor er det vigtigt stadig at kunne have mad og vand med på ruten, men ikke skal slæbe det i en 65L rygsæk.

Drikkesystem
En detalje jeg til at starte med lagde meget vægt på, da det var vigtigt for mig, at jeg kunne have en ”camel bag” i min taske. Men efter nogle års erfaring betyder dette faktisk ikke så meget mere. Sagen er nemlig i den, at når vi vandre i Sverige og Norge, så drikker vi af det vand der er i naturen (der er egnet til det) og her er det nemmere at fylde store dunke end en camel-bag. Endvidere er det også nemmere at holde de store dunke rene på turen end en camel-bag. Derfor er drikkesystemet nu ændret til, at det er vigtigt for mig der er nogle gode netlommer under de store sidelommer, som er designet til at jeg kan have mine drikkedubke der, og også nå dem, når jeg har tasken på ryggen, så jeg ikke skal stoppe og have rygsækken af når jeg er tørstig, men kan tage mine drikkedunke mens jeg går.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44537″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_column_text]Køb en rygsæk i god kvalitet
Som nævnt mange gange tidligere, når vi taler om grej i friluftsverdnen, så går kvalitet og pris hånd i hånd. Derfor vil jeg anbefale dig at købe en rygsæk af et af de velkendte mærker, som Osprey, Fjällräven mm., og ikke vælge en billig model fra et ukendt mærke.

Jeg taler af erfaring
Min egen første vandrerygsæk købte jeg for 400 kr. i en butik. Saftsusme billigt, tænkte jeg. Men desværre var kvaliteten også derefter.
M og jeg skulle på vores første vandreferie sammen i Sverige, og netop som færgen lå til i Göteborg og jeg smed min rygsæk på skulderen, så gik den ene skuldrerem i sin syning.
Vi var altså kun lige kommet afsted og jeg stod nu med en rygsæk der kun havde en skuldrerem.

Heldigvis var vi ikke nået ud i ødemarken endnu, og vi kunne derfor starte turen med at gå op i en friluftsbutik i Göteborg og købe en ny rygsæk, pakke mine ting over i den, og derfra tage videre på turen. Så det endte heldigvis meget godt, og vi fik en fantastisk tur. Men var den skuldrerem nu først gået i sin syning dagen efter, hvor vi allerede havde lagt mange kilometer bag os på Bohusleden og befandt os inde midt i en skov, så havde det været en helt anderledes og meget ærgerlig oplevelse.

Derfor er det, som nævnt i starten af dette blogpost, super vigtigt at vi kan stole på vores grej. Derfor vil jeg råde dig til at købe en rygsæk i god kvalitet, også selvom det er 2.000 kr. dyre. Det kan være afgørende for din tur. Det kan også gå hen og blive en langt dyre løsning, at skal skiftet sit udstyr ud en gang om året, da den billige løsning giver en kvalitet der kun holder et år af gangen, end hvis man køber det gode udstyr fra start, da det holder i flere år.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44538″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_column_text]Min egen rygsæk
Selv endte jeg med at købe en Fjällräven Kajka på 65L, den dag i Sverige, i sommeren 2017. Den kostede 2.800 kr., hvilket altså er mange penge! Men nu har jeg haft den med på et utal af vandreture, og den er ikke engang i nærheden af at være slidt endnu.
Endvidere, så lever Kajka rygsækken også op til alle mine overstående krav. Så har du samme krav til din rygsæk, der kan klare en tung oppakning til en længere vandreferie, så er denne i hvert fald et godt bud. Du får lige et link her (reklame) : Fjällräven Kajak 65L W
Godtnok har jeg selv betalt min rygsæk, men da jeg samarbejde med Friluftsland nu, må jeg hellere lige få skrevet reklame, for en god ordens skyld.

Jeg har linket til den model der er lavet til damer, men den laves altså også herrer, og i mange andre størrelser. M har også Kajka, simpelthen fordi han blev misundelig på min. Så den købte han året efter til den vandreferie vi tog til Norge, i sommeren 2018.
Men Osprey har virkelig også lavet mange fede tasker, i forskellige størrelse og til damer og herrer. Så det er bestemt også værd at tage et kig på dem.
Start evt. via dette link her (reklame) : Osprey rygsække
Friluftsland kører lige nu, og frem til på mandag, -20% på mange af deres Osprey rygsække! Så der er noget god rabat at hente på nogle virkelig gode rygsække.

Det kan være en god idé at klikke lidt rundt på nettet og læse lidt om de forskellige tasker osv., men jeg anbefaler klart at du tager ned i en butik og prøver tasken her. Så kan du prøve nogle forskellige modeller, få vægtklodser i, og endeligt få din rygsæk indstillet så den passer netop dig. Og så støtter du lokalt, hvilket også har en vigtig betydning!

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg synes du skal få tasken købt i god tid, så du kan få trænet med den. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, så er træning og kendskab til det udstyr du tager med på tur super vigtigt.
Jeg laver snart et blogindlæg om, hvordan du kan træne med din rygsæk, så du bliver klar til din vandreferie.

Jeg håber virkelig, at denne lange smørre har givet dig en god portion viden, som du kan bruge når du skal ud og kigge efter en ny vandrerygsæk.

Stort smil fra C.

[/vc_column_text][vc_single_image image=”44542″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_column_text]PS
Alle de skønne billeder som er med i dette blogpost er taget på vores vandreferie i Norge.
Du kan se mange flere billeder og læse om turen her:
Vandretur til Norge, etape 1
Vandretur til Norge, etape 2
Vandretur til Norge, etape 3
Vandretur til Norge, etape 4
Vandretur til Norge, etape 5
Vandretur til Norge, etape 6
Vandretur til Norge, etape 7
Du kan også læse om, hvordan vi planlagde den tur lige her:
Vandretur til Norge, planlagt på 2 timer
[/vc_column_text][vc_column_text]PPS
Her er lige to gode guides, som du med sikkerhed også vil få glæde af at læse:
Din komplette guide til køb af den rigtige sovepose
Din guide til køb af det rigtige liggeunderlag[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

2 kommentarer til “Din guide til køb af den rigtige vandrerygsæk

  1. Teresa siger:

    Fedt indlæg! Det er skønt med alle dine guides, når man som nybegynder gerne vil prøve kræfter med friluftslivet 🙂

    Måske du på et tidspunkt også vil lave en guide til køb af den rigtige vandresko/vandrestøvle?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *