Naturen giver mig noget som ingen andre kan

[vc_row][vc_column][ultimate_heading main_heading=”Naturen giver mig noget som ingen andre kan” heading_tag=”h3″ margin_design_tab_text=””][/ultimate_heading][vc_column_text]

Min kærlighed til friluftslivet er stor, og jeg elsker at være udenfor. Det er her ude, i naturen, hvor jeg finder ro. Langt væk fra bylivet, larmen, menneskerne, bilerne, travlheden og den egoistiske attitude, hvor det eneste der efterhånden får ens fulde opmærksomhed er ens telefon.
Ude i naturen er der ingen af de dele, heller ikke wifi. Herude virker verden meget større og det giver en helt særlig følelse af frihed. Som om der ingen grænser findes, men til gengæld uendelig mange muligheder. Jeg bliver så inspireret af den styrke, ro, kærlighed, ubarmhjertighed og spontanitet som naturen besidder. Du ved aldrig, hvad du vil se, finde eller opleve når du er ude i naturen – og dét er magisk.

Jeg vil mene, at uanset hvem man er som person, uanset hvilke kampe man kæmper og uanset hvilke drømme man har, så kan naturen give dig noget, ingen andre kan. Enhver som føler sig skrøbelig, udmattet eller på anden måde mast bagerst i køen på det perfekte liv, vil kunne finde ny energi her. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er vågnet op og følt mig fuldstændig fortabt i livets kampe, særligt med alt det jeg har været, og stadig er igennem, med sammen med min far. Men naturen redder mig hver eneste gang. Blæsten har en særlig måde at ruske ny energi ind i mig. Vandet minder mig om, at uanset hvor stille jeg føler tiden står, så er den altid i bevægelse, og solen minder mig om alle de lyse dage der har været, og stadig kan blive, hvis jeg bliver ved med at kæmpe. Solnedgangen minder mig om, at uanset hvor trist dagen har været, så slutter den smukt, og solopgangen minder mig om, at uanset hvor hård natten har været, uanset hvor lange de mørkeste timer har været, så står solen op igen i de smukkeste farver og spreder nyt lys – hver eneste dag.

Andre gange handler det om langt mindre ting, der til sidste vokser sig kæmpe store og får bægeret til at flyde over med en masse bagateller. Men også hér finder jeg svar i naturen, som har en særlig måde at sætte tingende i perspektiv på. Naturen får mig til at indse, hvor lille jer er, og hvor lille mange af mine problemer er, og på den måde får den mig rystet tilbage til den virkelige virkelighed.

Smil fra C.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *