Det har betydet, at rigtig mange har skrevet og spurgt på en pakkeliste til en tur ud i det fri! Hvor fedt er det ikke lige, at i er så mange der har fået lysten og modet til en rygsæk-get-away?!
Ja, jeg bliver sgu så glad helt indeni! Det er jo netop dét jeg ønsker med bloggen her!
Men nu til pakkelisten.. Der er jo stor forskel på, om du skal en weekendtur i shelter eller på vandretur i en uge! Der er også stor forskel på, om du skal være her i Skandinavien eller om du har planlagt en tur længere syd på. Men ud fra, hvad jeg kan fornemme, så er det altså en mindre rygsæk-ferie på ca 5 dage i Sverige eller Norge, som de fleste har planer om! (SÅ SEJT!)
Men det allerførste vi lige skal have slået helt fast er: du skal SELV slæbe din taske, derfor skal den pakkes så let som muligt. Jeg vil anbefale dig, at du max går med 20kg! Og meget gerne lettere.
Her er mit bud på en pakningsliste for de 5 dage/4 nætter:
Grej:
Sovepose
Telt
Liggeunderlag
Kort over område du skal gå
Kompas (og ja, man skal have kort og kompas med!)
Lommelygte + batteri (pandelampe er bedst, så du har hænderne fri)
En lang snor, som kan fungere som tørresnor for jeres svedige eller våde tøj, enten inde i teltet eller udenfor mellem to træer.
Tøj:
5 par strømper (du kan nøjes med 3 par, og skylle dem op som dagene skrider frem)
5 par trusser
2 sports-bh
3 t-shirts
1 varm langærmet
1 Regnjakke
1 par shorts
1 par lange bukser (her har Fjallræven lavet et par bukser til både mænd og kvinder (Karl/Karla zip off) der er en lang trekking buks, hvor du kan lyne af ved knæerne, og dermed har shorts i dem også. Jeg har ikke selv erfaring med dem, men de er på min liste over ting jeg gerne vil købe, da de er super smarte, og kan sparre en for unødvendig vægt i tasken)
Køkkengrej:
Dunke til 2L vand (hold øje med kortet for, hvornår du igen kan tanke vand, og gå derfor kun med så lidt som muligt, men nok til at du kan klarer dig til næste vandpost, sø, løbende bæk eller å.
Kop og ske i hård plastik eller aluminium
Frysetørret mad i poser (5 x morgenmad, 5 x frokost, 5 x aftensmad)
Jetboil (eller andet let, du kan koge vand på. Er du skarp til bål, kan en lille aluminiums gryde og et bål jo sagtens gøre det, ellers trangia, hvis du har sådan et, dog hvor du kun pakker brændersættet + kogekande. Primus har også lavet en letvægts udgave, husk igen kogekande eller gryde+låg)
Gas og strygestål (lighter eller tændstikker)
Evt instant kaffe pakket i pose, så du ikke skal slæbe på det tunge glas
Toilettaske:
Vabelplaster
Hårbørste
En lille sæbe/balsam (i hotelstørrelse)
Deo
Micro-fiber håndklæde (evt. badetøj, hvis nu du ikke er ene mand om søen)
Tandbørste + tandpasta
Solcreme
Alco-gel
Læbepomade
Toiletpapir
Det sidste lækre lir:
Kasket
Solbriller
En god bog
Evt kortspil
Powerbank til mobilen (in case of emercency og så du kan tage billeder på mobilen)
Myggespray og knot-net (net til at tage over hovedet og kasketten, så man undgår myggestik og fluer i ansigt og øjne – ja man ligner en bi-farmer, men det er virkelig needed at have med, hvis der er mange insekter)
Små snackposer! Det pakker M og jeg altid! Det er en daglig pose med forskellige snakcs, som man kan gå og spise af hele dagen. Den indeholder lidt slik og et par barer, fx raw-bites, barebells-barer, clif-barer eller andet.
Sko:
1 par vandresko
1 par badetøfler
Jeg har gået 5 dage i Sverige og 8 dage i Norge iført et par Salomon Speedcross. Og det gik så super fint! Der vil altid være dem, som sværger til støvler med ankelstøtte, særligt når man går i terræn med oppakning, da der er en større risiko for at vrikke om. Men det er ikke noget jeg har haft problemer med, og jeg går bare bedst i de sko. Men det vil jeg lade være op til din egen erfaring!
I forhold til badetøflerne, så skal det bare gerne være den helt billige og lette. De er gode at have med, så du kan få luft til fødderne om aftenen, men også har noget af bade i, hvis der er mange sten eller skarpe skaller.
Da det jo ikke er en overlevelsestur du skal på, så må du jo selvfølgelig gerne tage både øl, vin og chips med! Men husk du selv skal slæbe det. Et tip kan være, at få pakket tingene over i noget lettere emballage. En flaske rødvin vejer pokkers meget, derfor kan du med fordel hælde det på en plastflaske – ellers hvis du intet har imod at slæbe, så kan du jo også pakke en pap-vin, hvor du tager pappen af, og dermed kun har posen med 2-3L vin med!
Til selve pakningen, så sørg for at få pakket de tungeste ting nedrest, får det delt op i sektioner, så det er nemt for dig at finde fx din regnjakke frem, hvis der pludselig skulle begynde at regne. Derudover, så husk for pokker at få pakket vandtæt! Det jeg selv plejer at gøre er, at pakke fx tøj i plastikposer. Så kommer jeg fx alle t-shirts i en pose, sætter en klemme på og skriver på klemmen ”t-shirts”. Det gør det både nemt og hurtigt at navigere rundt i tasken, også når der er mørkt, og det er holder tøjet tørt.
Jeg håber du får den aller dejligste ferie ude i det fri!
Jeg vil sørge for at holde bloggen her opdateret med masser af inspiration, tips og egne ture ud i det fri sommeren over!
Og hvis ikke du fik læst dette blogpost: Vil du have en billig, aktiv og uforglemmelig sommerferie? – så synes jeg, at du skal gøre det!
Stort smil fra C.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]