Du kan donere via MobilePay :
HUSK at opgive din email og telefonnummer i kommentarfeltet på MobilePay samt læse lodtrækningsbetingelserne nederest i dette blogpost!
Jeg har lavet denne fine video, som jeg håber i vil være med til at dele, så Projekt Leg kan nå langt ud, og endnu flere har lyst til at støtte op om mit projekt!
Som sagt, så deltager jeg jo i IRONMAN Copenhagen i år, men som stafet. Derfor har jeg brug for en som vil svømme 3,8km og en anden som vil løbe 42,4km. De to startnumre er allerede på auktion, og auktionen er godt i gang. Den kører frem til den 20. juli. Er du den højeste bydende, når auktionen slutter, så modtager du foruden startnummer også en lækker stor pakke med bl.a. produkter fra Nocco, Barebells, GripGrab, Cliff, MyProtein og Protein Baker.
Auktion for 3,8km svøm HER
Auktion for 42,2km løb HER
Pengene fra auktionen går ubeskåret til Børneulykkesfonden og Legeheltene.
Virkelig af hele hjertet tusind tak, for alle jer, som allerede har støttet Projekt Leg! Sammen kan vi gøre en forskel for de mere end 60.000 børn der hvert år bliver indlagt på de danske sygehus. Projekt Leg giver dem mulighed for børn kan lege, uanset om de er indlagt eller ej.
Et stort og stolt smil fra C.
God weekend.
Lodtrækningsbetingelserne:
* Du skal være min. 18 år for at deltage i lodtrækningen.
* Det er kun tilladt at deltage i lodtrækningen som privatperson.
* For at deltage i lodtrækningen skal du opgive din e-mailadresse og telefonnummer i kommentarfeltet på MobilePay overførslen. Du vil herefter modtage en bekræftelsesmail, hvor du skal oplyse din adresse, så du kan få tilsendt en nummereret lodseddel med posten jf. Spilmyndighedernes regelsæt.
* Man registreres kun én gang som deltager i lodtrækningen uanset antallet af overførsler.
* Der trækkes lod om præmien blandt alle deltagere, som lever op til lodtrækningsbetingelserne.
* Som vinder af konkurrencen skal du kunne opgive en MobilePaykvittering på donationen samt et billede af den fysiske lodseddel, for at få udleveret din præmie.
* Konkurrencen udløber kl. 23.59 den 15. august 2018.
* Vinderen trækkes den 16. august 2018, og offentliggøres den 19. august 2018, til KMD Ironman Copenhagen på www.carolineschack.dk samt Instagram: @caroline_schack.
* Vinderen af konkurrencen skal kontakte Børneulykkesfonden pr. e-mail: buf@borneulykkesfonden.dk, inden den 3. sep., hvorefter præmien frafalder.
* Præmien afsendes til vinderen, straks efter vinderens tilkendegivelse.
* Jeg accepterer, at de oplysninger jeg afgiver, når jeg opretter en donation, behandles af Børneulykkesfonden Gammel Kongevej 60, 1790 København V.
* Jeg acceptere at min donation må fremgå på Caroline Schacks sociale medier og bruges til at promovere Børneulykkesfonden og Legeheltene, og anerkendelse af donationer.
* Vi forbeholder os retten til at udelukke deltagere fra konkurrencen, hvis der er mistanke om snyd.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Hvor er det flot, jeg kan slet ikke beskrive hvor stolt jeg er, af at have en datter med så stort et hjerte, der har så mange udfordringer på hjemmefronten pt. Og som alligevel formår at favne så bredt. Du fortjener alt muligt held og lykke, jeg har dybt respekt for dig og dit projekt. Pøj pøj min pige ❤️❤️❤️
Tusind tak for den søde kommentar mammi, du er er herlig!! <3
Vi ses i overmorgen. Elsker dig, kys.