M og jeg,Personligt og upoleret
Så blev det (fandme) endelig maj!
maj
Endelig endelig endeliiiiig! Nu står der maj i kalenderen! Den her måned har jeg talt ned til i meget meget lang tid! Og det har jeg fordi, at det er i den her måned M kommer hjem! Shit, hvor jeg dog bare glæder mig. Jeg har ikke set ham siden januar, hvilket er en evighed siden.
Og der er bare sket SÅ vanvittigt meget siden han rejste.
Jeg har både dumpet min svendeprøve, flyttet skole, bestået en ny svendeprøve og er blevet færdiguddannet ambulanceredder, fået fast arbejde, og nåe ja, så er VI flyttet sammen i et HUS!
For lige at finde hoved og hale i alt det, kan du læse mine tidligere blogpots:
Jeg dumpede min svendeprøve
En ny skole, en ny klasse, en ny eksamen og et 12tal!
Vi flytter sammen i et hus!
Men nu sker det altså, i denne måned kommer M hjem. Og selvom det kun er for en periode, så kan kan umuligt sætte ord på, hvor meget jeg glæder mig til at se ham. Det er helt vildt.
Inden M rejste søgte jeg en masse råd for, hvordan man bedst umuligt håndterer en udsendelse, og mange skrev så søde og lange beskeder tilbage med, hvilke erfaringer de selv havde gjort sig. Heraf anbefalede rigtig mange, at man planlagde leaven, altså den ferie M kommer hjem på nu her, som vare 3 uger. Men det råd har jeg faktisk tænkt mig ikke at følge. M og jeg er enige om, at vores plan bare skal være, at være sammen. Hvad vi skal lave, hvornår, hvem vi skal besøge og hvordan og hvorledes, tager vi lidt hen af vejen. Og det kan jeg mærke, at jeg finder rigtig meget ro i det, da det betyder, at vi virkelig kan sætte vores forhold forrest og bare nyde hinanden, uden at skal hænge i klokkestreng af aftaler.
Så det kan godt være, at mange i dag rynker lidt på næsen af denne første maj, som viser sig fra en iskold og blæsende side. Men inden i mig flyver tusindvis af sommerfugle rundt og jeg stråler seriøst at glæde over endelig at kan se en ende på savnet.
Et stort smil fra C.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]