Sako 1 år

[vc_row][vc_column][ultimate_heading main_heading=”SAKO 1 ÅR” heading_tag=”h3″][/ultimate_heading][vc_separator color=”white”][vc_single_image image=”44983″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_column_text]I dag fylder verdens bedste basse og mest nussenkrævende-hårfælende-kysgivende-bogspisende-hylehorn 1 år!
Et helt år! Hvor er tiden bare gået stærkt!
Og hold nu op, hvor er Sako bare vokset meget, både i højde og vægt, men saftsusme også personligt.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”44952″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44973″ img_size=”large” alignment=”center”][ultimate_heading main_heading=”Sako gjorde os til en familie” heading_tag=”h3″ margin_design_tab_text=””][/ultimate_heading][vc_separator color=”white”][vc_column_text]Hverken M eller jeg har haft hund før, så at få Sako sammen har været noget ganske specielt, særligt fordi at Sako har været det element der har gjort os til en familie. Sako har bundet os sammen på en helt ny måde, og hvor er jeg bare lykkelig over, den udvikling både Sako, M og jeg har taget i det sidste år – særligt den vi har taget sammen!

Jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage på denne tid, hvor vi søgte nettet igennem dagligt, for at se om der var kommet nogle nye annoncer omkring hundehvalpe. Vi ønskede os så brændende en jämthund, som er en hunderace man meget sjældent ser i Danmark. Det er nemlig en jagthund med særligt instinkt for elgjagt, og det har vi jo ikke meget af her i landet. Men udover jämthundes jagtinstinkt, så er det også en meget robust hunde som kan gå langt, løbe, sove udendørs og så har den verdens største og mest omsorgsfulde hjerte! Så med alt det, og jagtinstinktet, var vi slet ikke i tvivl om, at en jämthund ville være den aboslut perfekt hunderace for os!
Læs evt. om hvordan vi fandt Sako her: Sådan fandt vi Sako[/vc_column_text][vc_single_image image=”44974″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44975″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44976″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44977″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44978″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Søgen efter Sako
Det var en sej kamp både at finde hvalpe der var til salg, men også at blive taget i betragtning som købere, da vi blev nød til at søge i Sverige og Norge. Men alt dette kan du læse mere om dette indlæg: Vi skal have hund!

Jeg husker da jeg udgav dette indlæg, der var der SÅ mange som skrev tillykke og var glade på vores vegne. Men der var virkelig, som i virkelig, også mange der sendte beskeder til mig med teksten ”det er ikke en førstegangs hund!” eller ”er i klar over hvad sådan en type hund kræver af træning og motion?!” osv. Nogle beskeder var virkelig grove, og det gjorde ondt, fordi at udefrakommende fik mig til at føle, at vi var uansvarlige og ikke gode nok til at få hund.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44953″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44954″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44955″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44979″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44956″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_column_text]Usikkerhed og dårlig samvittighed
I januar 2019 kunne vi endelig tage den lange rejse til Sverige og hente vores Sako hjem! Jeg skrev dette indlæg omkring den lange tur: På tur efter vores nye familiemedlem

Jeg delte den vilde lykkeros jeg havde via min IG-story, da jeg endelig fik Sako i armene! Jeg grad endda af glæde. Tænk at man kan være så lykkelig. Det lyder helt skørt at skrive, men det var jeg! Og i var lige så meget op og gøre over ham, som jeg var! Eller de fleste var, fordi selv da jeg sad der i bilen, med Sako i mine arme på vej retur fra Sverige, så fik jeg beskeder fra ”eksperter” om, hvad jeg havde tænkt mig med træning, opdragelse, tidspunkter hvor han skulle være alene hjemme og meget mere. Jeg husker, hvor ondt i maven jeg fik af det, fordi jeg var bange for at fejle, når nu så mange satte spørgsmålstegn ved, om mig og M kunne finde ud af at være hundeejere.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44957″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44958″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44959″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44981″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44960″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Eksperter og hundetræning
Jeg har aldrig gået til hundetræning med Sako. I starten var det på grund af overnævnte usikkerhed. De hårde beskeder jeg fik min indbakke var rimelige at håndtere; jeg kunne jo bare lade være med at svare og så slette dem. Men jeg var bange for, at hvis jeg nu tog til en hundetræning, at jeg så igen skulle konfronteres med, at jeg ikke var god nok til Sako, denne gang dog ansigt til ansigt, og så kan man jo ikke bare lade være med at svare eller bare slette og lade som ingenting.

Så det holdte mig faktisk fra hundetræning det første lange stykke tid, da jeg ville være sikker på at både Sako og jeg var gode nok til at komme der. Altså helt ærligt, kan du hører hvor skørt det lyder? God nok til at komme til træning? Ej men altså.

Nå men da jeg kom udover min usikkerhed, og Sako både kunne sit, dæk, give pote, rulle rundt, komme på plads, gå pænt, og hvad vi ellers har skøre tricks, så meldte jeg os til hundetræning.

Men som kom corona. Og alt hundetræning blev aflyst frem til denne sommer vi lige har været ved. Træningen startede så op igen i august, hvor jeg valgte ikke at starte fordi det simpelthen var for varmt til at Sako, med den pels han har, ville kunne koncentrere sig. Så ville vi faktisk have været startet til jagthundetræning nu her i efteråret, men nu er holdet lukket ned frem til februar. Så ja, det tager vi til den tid.
Men lad os lige vende tilbage til usikre Caroline, der ville træne sin hund dygtig nok til at gå til hundetræning…[/vc_column_text][vc_single_image image=”44965″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44963″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44962″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44964″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44966″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Man vokser med “opgaven”, det gælder både hund og ejer.

Usikkerheden fik mig til at læse i forskellige bøger, søge nettet tynd for artikler og gode tricks, og se et hav af youtube-videoer. Men det eneste jeg lærte var, at hundeopdragelse er lige så forskelligt som børneopdragelse, og de fleste som har en hund, har en holdning om, hvad der er rigtig og forkert, hvad der bør gøres, siges og trænes, hvad hunden skal have at spise, hvor lang en tur den må gå og hvad nu ellers.

Og så kan man gøre to ting:  man kan vælge at lytte til disse selvudnævnte eksperter, eller man kan selv blive en selvudnævnt ekspert. Jeg valgte det sidste. Nu er jeg selv en ”ekspert”, men dog kun i opdragelse af Sako! Jeg ved intet om andres hunde, men Sako og jeg kender hinanden ret godt efterhånden, og selvom han en gang i mellem kværner en bog, så synes jeg personligt selv at han er meget godt opdraget – men det skal jeg jo sige, nu hvor jeg er en ekspert……

Ej men der, hvor jeg vil hen med det her er, at man ofte får nogle, lad os kalde det gode råd og venlige spørgsmål, som man slet ikke her bedt om, som så planter både usikkerhed og fortvivlelse. Og det skal det ikke. Det kan godt være der sidder en helt masse eksperter med en helt masse holdninger, men ingen af dem er perfekte, og alle gør det jo så godt man kan! Inklusiv mig og Sako.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44967″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44968″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44969″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44970″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_column_text]1 års fødselsdag
Nu er Sako et år, og han er verdens bedste vovse, lige som alle andres vovser.
Han har verdens største kærlighedsfulde sind, lige som alle andres vovser.
Og han er bare verdens bedste hund, lige som alle andres vovser.

Allerede det første år har, trods corona, været fyldt med en masse eventyr ud i det fri og en længere vandreferie i Norge. Men det største eventyr vi deler, er hverdagen. Den er bare noget helt specielt med ham, og jeg nyder det mere end ord kan beskrive.
Jeg glæder mig over, at kan fejre ham i dag, med et X kg kødben, og jeg ser frem til de mange mange eventyr der ligger ude i fremtiden, med verdens bedste vovse.

Kæmpe stort tillykke min guldklump. Du er simpelthen det bedste M og jeg har!

– Stort smil fra C.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44971″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44980″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44972″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row]