Status på WiFi-forholdet

[vc_row][vc_column][ultimate_heading main_heading=”STATUS PÅ WI-FI FORHOLDET” margin_design_tab_text=””][/ultimate_heading][vc_separator color=”white”][vc_column_text]Det er over 3 måneder siden M’s udsendelse startede. På en eller anden måde er tiden gået stærkt, selvom det føles som om den har sneglet sig afsted.

3 måneder er længe, og der er sket meget på den tid! Særligt herhjemme.
Siden M rejste ned i sandkassen er vi flyttet sammen, i et hus! Læs: Vi flytter sammen i et hus!
Et kæmpe skridt for os begge, men som jeg har taget lidt alene – eller jeg har i hvert fald flyttet for os begge to alene. M har endnu ikke været i huset, men jeg har så vidt det har været muligt vist ham rundt i vores lille hjem via FaceTime, når WiFi’et har været stærkt nok. Du kan se huset her: Her er huset!

Jeg må nok indrømme, at jeg synes det har været lidt svært at indrette huset alene. Fordi jeg har jo mine helt egne ideer og meninger til, hvordan tingene skal stå og se ud, og så kan det godt være svært bare at gøre det som man gerne selv vil have det, uden at sidde tilbage med en følelse af, at man har overtaget hjemmet totalt, fordi han ikke lige var hjemme.. Men sådan ser M det heldigvis ikke, han synes bare det er fint, hvis jeg gider at gå op i indretningen – det er jo nok lidt en pigeting, men at han da gerne lige vil være med inden jeg laver nogle større investeringer. Som fx sofaen! Vi har bestilt en ny sofa, og det gik faktisk ganske fint. Vi har begge surfet rundt på nettet og sendt links til hinanden med dem vi godt kunne lide, og så fandt vi en vi begge var helt vilde med, som jeg var ude og prøve at sidde i, mens jeg filmede og tog billeder til ham, og så endte vi med at bestille den! Og når det så er sagt, så synes jeg det har været en spændene måde at flytte sammen på! Nej, det blev på ingen måde lige så idyllisk og romantisk som vi havde regnet med (og så kan man jo undrer sig over, hvordan ens liv i papkasser kan være idyllisk eller på nogen måde romantisk) men ikke desto mindre, så har vi grint rigtig meget og på alle mulige måde fået det bedste ud af vores situation.

Efter M rejste dumpede jeg min første svendeprøve. Læs mere her: Jeg dumpede min svendeprøve. Det var nok dén dag, hvor det har været aller sværest at undvære ham. Shit altså. Men til gengæld var han der for mig 210%, når der var WiFi. Og selvom nogle nok vil rynke lidt på næse af dette, så kan man altså ikke forlange mere. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det må have været lige så frustrerende og hårdt for ham, ikke at kunne være det for mig, som det var for mig at undvære ham de dage. Men vi viste, at der ville komme udfordringer mans han var væk, og vi viste også, at når de kom, så kunne vi kun snakke om dem, løse dem og være der for hinanden gennem vores telefoner. Og jeg må nok sige, at hvis det har var den største udfordring vi kommer til at møde på det her halve år, jamen så er jeg slet ikke bekymret.

Heldigvis kom dagen jo også, hvor jeg så bestod min svendeprøve! En festdag, hvor smilende ingen ende ville tage! Og det var intet mindre end fantastisk at komme ud fra eksamen og se, at der var god forbindelse til sandkassen, så M kunne ringe på FaceTime og ønske mig tillykke. Den absolut bedste gave på dagen var klart dette øjeblik, hvor hans store smil fyldte hele min skærm på telefonen!

Det kan godt være M’s arbejde kræver han rejser væk til et udsat område i et halvt år, men han er stadig verdens bedste kæreste. Han har sendt de sødeste kærestebreve hjem, givet mig blomster og i denne uge modtog jeg det flotteste spejl fra ham i svende-gave.

Det er underligt, hvordan jeg havde frygtet, at kærligheden måske ville stå stille mellem os under hans udsendelse. At savnet på mange områder ville have en negativ indflydelse. Men sådan har det slet ikke været. Tvært imod. Kærligheden mellem os vokser konstant, og det er selvom at jeg næsten hver dag tror, at nu kan den ikke blive større. Men det gør den altså, forsat. Og det er fantastisk. Jeg tror meget af det bunder i, hvordan vi begge respektere og støtter op om hinandens drømme her i livet, og de valg vi bliver nød til at tage for at komme tættere på dem. Og så har vi fra start lavet en aftale om, at vi ikke vil lave problemer ud af ting, som vi ikke kan gøre noget ved. Fx savnet af hinanden, afstanden mellem os osv. Og ligesom jeg modtog mange råd fra jer læsere inden M rejste afsted, så må det her være mit bedste råd tilbage til jer: uanset om jeres forhold er plaget af at den ene er udsendt eller rejser meget, eller at i bor langt fra hinanden, ikke ses så ofte som i gerne ville eller hvad end i nu har af udfordringer i jeres hverdag, så lad være med at gøre problemer ud af ting i ikke kan gøre noget ved – men gør hvad i kan for at få det bedste ud af det.

Det bedste jeg får ud af M’s udsendelse lige nu, er glæden til at vi ses igen. Nedtællingen er for alvor gået i gang, da han allerede i næste måned får lov til at komme hjem på en lille ferie! Det bliver vidunderligt! Og hver dag går jeg og glæder mig over, alt det vi skal lave når han kommer hjem! Vi skal spise pizza fra Sprød (vores favorit restaurant i byen), vi skal drikke rødvin og se solnedgang fra terrassen, vi skal lave mad sammen i vores nye køkken, gå lange ture i skoven der ligger lige uden for haven, vi skal ud og cykle, på skydebanen, spise tapas, besøge venner og familie. Vi skal sove længe, putte til langt op på formiddagen og have dage, hvor vi slet ikke laver noget.

Jeg er virkelig taknemmelig over at have M i mit liv. Han er det bedste! Jeg finder meget inspiration i hans måde at være på, hans arrangement for hans arbejde, og hans måde at kæmpe for hans drømme på. Og så elsker jeg ham særligt for den måde som han elsker mig på. Det er den dejligste følelse i verden.

Et stort taknemmelig smil fra C der glæder sig meget mere til maj end samtlige konfirmander gør tilsammen![/vc_column_text][/vc_column][vc_column][/vc_column][vc_column][/vc_column][/vc_row]