Friluftsliv & Gode Guides,Guides og gode råd,Mikro-eventyr,Vandreferier & Mikro-Eventyr
Ud i mildnisset
aug
Tidligere på sommeren mødtes jeg med Anders Kofoed på en shelterplads nær Lillebæltsbroen. Et helt fantastisk sted, med fine shelters, stor bålplads og den smukkeste udsigt!
Anders er biolog og ved alverdens ting om naturen, dyrene der lever i den og de mange forskellige planter og træer der gror i den. Han er en herlig gut, med et højt humør. Men selvom Anders nok har brugt flere timer ude i naturen end jeg har, så havde han et par spørgsmål til selve friluftslivet.
Spørgsmålene gik overordnet på grej, og hvordan man undgår grejpanik!
Og det kan jeg godt forstå, fordi første blik ind i friluftslivet kan godt give en opfattelse af, at man skal have rigtig meget grej, for at kunne tage på tur – men det er faktisk ikke rigtigt. Man kan sagtens komme på tur med det man har derhjemme, bare man ved lidt om vind og vejr, og hvad man eller skal tage forbehold for, som kan være farligt, særligt i denne periode.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”44720″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_single_image image=”44721″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_separator color=”white”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Vi har lavet en video
Anders og jeg lavede en lille, men meget underholdene, video om vores snak om både grej, mad og toiletbesøg!
Se den her: Ud i Mildnisset
Jeg forsøger bl.a. at tænde bål med vådt brænde, lave nem frokost til Anders og jeg, og endda lærer ham, hvordan man nemt og bekvemt kommer på toilettet i skoven!
Vi taler også om, hvad man kan gøre, hvis nu man ikke får gang i bålet, hvordan man kommer på sheltertur uden at skal ud og købe nyt grej, og hvordan man laver mad inde i en shelter, hvis nu det regner. Anders fortæller også lidt om myg og så snakker vi særligt om flåten.
En snak som jeg gerne vil uddybe lidt her på bloggen.
Et spørgsmål jeg tror alle har stillet sig selv.
Men hvad er det rigtige svar?
Ja? Nej? Måske? Både og?
Lad os tage lidt fakta, før jeg svarer på overstående spørgsmål.
Jeg har mine oplysninger fra www.sundhed.dk, hvor du også kan læse mere.
Men helt kort, så er flåten en lille mide med 8 ben, som lever af at suge blod fra det dyr det sidder fast på, herunder også mennesker. Når flåten har bidt sig fast vil den kunne overføre sygdomme, men det sker kun i 2% af tilfældene.
Det vil med andre ord sige, at langt de fleste flåtbid er ufarlige, men desværre ikke dem alle, og derfor skal man altid tjekke sig selv, og evt. dem som har været med på tur i skoven, for flåtbid når man kommer hjem. Er man i skoven i flere dage, så skal man tjekke sig selv, og evt. andre minimum én gang i døgnet.
Er man blevet smittet af en flåt, så vil der ofte komme udslæt på huden omkring det sted, hvor flåten har haft bidt sig fast. Der kan dog gå op til 2 uger, før det viser sig, så husk at hold øje med dit flåtbid. Kommer der rødt udslæt, som breder sig fra bidstedet, får du influenzalignende symptomer som fx feber mm. så skal du kontakte din læge.
[/vc_column_text][vc_column_text]Hvilke sygdomme kan blive overført?Jeg har mine oplysninger fra www.flåtbid.dk, hvor du også kan læse mere.
Borrelia
Borrelia-infektion fremkaldes af en bakterie, som overføres ved et flåtbid. Det er ca. 10-20% af skovflåterne som har denne bakterie, og selvom det lyder af mange, så er risikoen for at få en borrelia-infektion af et enkelt flåtbid meget lille. Flåten skal nemlig bruge mere end et døgn på at overføre smitten. Derfor er det meget vigtigt at du, som nævnt tidligere, tjekker dig selv minimum én gang i døgnet.
Vil du læse mere om borellia, hvilke symptomer sygdommen har, hvordan den behandles osv. så læs mere her.
TBE
TBE er en virus, som også overføres ved flåtens bid. At blive smittet med TBE er mere farligt end at blive smittet med Borrelia, men heldigvis sker det også meget sjældent.
TBE-virussen findes i flåtens spyt og overføres umiddelbart efter flåten har bidt sig fast. Med andre ord, så skal flåten altså ikke sidde ret længe, før virussen kan være overført.
Hos en tredjedel af de smittede med TBE spreder virussen sig til hjernen, og dette kan medføre en meget alvorlig tilstand. Læs mere om TBE her.
Nu skal det ikke handle om at gøre dig bange for flåter, fordi så farlige er de ikke. Men der er nogle af dem som kan medføre sygdomme, desværre også meget alvorlige sygdomme, som TBE. Derfor er det meget vigtigt at man har respekt for flåter, og at man fjerner en flåt så hurtigt som muligt, hvis man bliver bidt.
[/vc_column_text][vc_single_image image=”44723″ img_size=”large” alignment=”center”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Hvordan beskytter jeg mig mod flåtbid?
Man kan beskytte sig selv gennem ens beklædning, ved at tage langærmet og langbenet tøj på, og tage bukserne ned i strømperne. Det er bare ikke altid lige det man har lyst til, når solen bager. Dog vil jeg nu alligevel anbefale, at hvis man skal igennem en mark, højt græs eller lignende, tager strømper og lukkede sko på. En anden anbefaling er også at bruge ”gaiters”, som svare til det nederste af et bukseben som kan sluttes helt tæt til støvlen. Det forhindrer også, at sand og småsten kommer ind i støvlerne når man går. Der findes friluftsbukser der er designet således, at du kan lyne buksebenet af og bruge dem som gaiters.
Men uanset, hvad du gør med din beklædning, så skal du altid tjekke dig selv for flåtbid når du kommer hjem fra turen, og er turen over flere dage, så skal du gøre det som minimum én gang i døgnet.
De hyppige steder som flåten bider sig fast er steder, hvor huden er tynd eller ”folder”. Steder som fx navlen, bag ved ørerne, armhulen, lyske, knæhuler, indersiden af låret, mellem fingrene og tæer, hals og nakke. Selv har jeg haft en flåt til at sidde lige midt på halsen!
Det nemmeste du kan gøre, er at få en partner, ven eller et familiemedlem til at kigge din krop efter, særligt de steder, hvor du ikke selv har mulighed for det. Men ellers kan man også sagtens gøre det selv, ved bare at køre en flad hånd systematisk på hele kroppen.
Jeg taler også om det i vores video, og viser, hvordan man kan kontrollere sig selv for flåtbid, se den lige her: Ud i Mildnisset[/vc_column_text][vc_single_image image=”44724″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_column_text]Et gammelt husmorråd duer ikke!
Første gang jeg fik et flåtbid, fik jeg også et råd om at nulre den med olie, til den slap sit bid. Et gammelt husmorråd, der desværre ikke virker efter hensigten. Som Anders fortæller i vores video, så stimulerer man faktisk flåten til at kaste op, hvilket altså sker lige ned i det åbne sår flåten har lavet. Endvidere skriver www.sundhed.dk også, at når man smører flåten ind i fx olie forsinker man fjernelsen af flåten, så den får længere tid til at overføre sygdomme.
Så har du frem til nu brugt smør, olie, margarine eller vaseline til at fjerne en flåt, så køb hellere en flåttang! Med en flåttang fjernes flåten nemt og hurtigt.
Er du i tvivl om, hvordan en flåttang bruges, så se endelig videoen Anders og jeg har lavet lige her: Ud i Mildnisset[/vc_column_text][vc_column_text]www.sundhed.dk skriver også, at skulle det ske, at lidt af flåten sidder tilbage i såret, fx et ben, så vil det selv falde af i løbet af nogle dage. Det stykke af flåten der sidder tilbage i såret kan ikke overføre smitte.
Til sidst vil jeg bare igen gerne pointere, at det altså kun er i sjældne tilfælde at flåter overfører sygdomme, og i endnu sjældnere tilfælde, alvorlige sygdomme som TBE. Derfor skal man ikke være bange for flåter, men man skal have respekt for dem, og fjerne dem så hurtigt som muligt.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44725″ img_size=”large” alignment=”center”][vc_column_text]Og så vil jeg endnu engang anbefale at se den video jeg har lavet med Anders. Det er 6 minutters god underholdning, hvor du kan lærer lidt nyt, grine af mine bålkunstskaber (eller mangel på samme) og få en lektion i, hvordan du nemt og bekvemt kommer på toilettet i skoven.
Find videoen lige her: Ud i Mildnisset
– Stort smil fra C.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]