
For knap et år siden kunne M og jeg fejre vores første årsag. Jeg fik en let atypisk, men virkelig speciel gave. En gave som gjorde mig rigtig glad og gav vores ”os” den første fælles ting. Nemlig en opsparing. Jeg fik en hjemmelavet sparebøsse, hvor der stod skrevet på ”Til vores næste friluftseventyr” og deri lå der 1000kr.
Vi blev efterfølgende enige om, at vi ville sparre op til drømmeteltet, hvilket vi nu har gjort i snart et år. Meeen, der er stadig stykke til målet endnu, teltet koster nemlig 8.000kr!
Vi går rigtig meget op i kvalitet, når vi køber tøj og grej, fordi det skal holde til at blive bruge rigtig meget og i mange år. Friluftsgrej er generelt rigtig dyrt, synes jeg, men kvaliteten hænger dog heldigvis tit sammen med prisen! Selv er jeg stor fan af mærkerne Fjallrav, Haglöfs og Patagonia, som også klart er de mærker, hvor jeg har mest tøj fra.
Men lige nu er vi altså i gang med at sparre op til et telt! Indtil nu har vi lånt et telt af en god ven, når vi har været på tur. Det er fra The North Face og hedder ”Mountain 25”. For at nævne nogle små detaljer om teltet, så er det et 2 personers ekspeditionstelt som er står rigtig stærkt i hård vind og voldsomt vejr. Det vejer omkring 4 kg, hvilket ikke er meget.
Men vi vil rigtig gerne købe vores eget telt, og det skal være Fjallraven KEB dome 2. Som sagt koster teltet 8.000kr., hvilket jeg personligt synes er meeega dyrt. Men de absolutte fordele ved dette telt er, at det er et fire sæsoners telt, hvilket vil sige, at det kan bruges på helt varme sommerdage og iskolde vinterdage. Derudover er teltet lavet i noget rigtig slidstærkt stof (for nørderne kan det nævnes at ydrer laget er lavet i 40D tripleRip Sil/Sil 3000 mm 100% polymade, inderteltet er lavet i 30D Ripstop DWR 100% polymade og bunden er lavet i 70D PU 10.000mm 100% polymade). Teltet er stabilt kuppelformet, hvilet er en fordele i barske vejrforhold og udfordrende terræn. Andre lækre finesser ved teltet er bl.a. at der er ekstra store lækker og forankringspunkter, hvilket betyder, at man i meget sne fx kan bruge skistave og ski som pløkker, og generelt slå teltet op selvom man har de helt store luffer på!
Der er to store rummelige apsisser (siderum), hvilket gør at M og jeg kan have hver vores taske på hver sin side, så de er nemme for at at komme til og stadig står i lå for regn, sne og andet småkravl. Teltet har en god højde og de to apsisser gør bare teltlivet meget mere lækkert! Dertil er der masser af ventilationsmuligheder og andre gode detajler som bare gør det hele nemmere.
Teltet vejer 4.250g, hvilket er lidt mereend det vi låner i øjeblikket, men til gengæld er de ekstra hundrede gram godt fordelt ud på en masse andre fordele.
Men altså. 8000kr mine damer og herrer. Det er altså en slat. Dog glæder jeg mig rigtig meget til at vi har råd til teltet, og får det købt hjem! At have vores eget telt kommer til at åbne op for så mange muligheder og små eventyrer i weekenderne. Det er nemlig ikke helt så nemt nu, hvor vi først lige skal have fat i vores ven, og så hen og hente teltet, levere det tilbage osv., vi bor nemlig et stykke væk fra ham. Så ja, det bliver bare SKØNT når det kan lade sig gøre.
Er der noget du går og overvejer at investerer i eller er ved at sparre op tl? Og er der noget særligt friluftsgrej du evt. gerne vil have lidt vejledning om? Det kunne fx være hvilke friluftsbukser der er gode.. Så smid endelig gerne en kommentar!
Billederne her i indlægget er taget på vores smukke vandrertur i Norge, og den kan du bl.a. læse mere om i disse indlæg: Etape 1, Etape 2, Etape 3, Etape 4, Etape 5, Etape 6, & Etape 7.
Mandagssmil fra C.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Det er mange penge for et telt, men jeg er enig med dig i at kvalitet og pris hænger godt sammen og når skal have noget der gerne skulle kunne holde i mange år frem så vil jeg hellere vente og spare op til at købe det bedste 🙂
Hej Karina,
Ja præcis, vi forventer i hvertfald at det skal holde i rigtig mange år. Det telt som vi låner nu er vist 10 år gammelt! Så det er jo en god investering, hvis man passer godt på det!
Det er nogle tunge telte i har/drømmer om.
For 8.000,- kan I få telte, som snildt holder alle sæsoner og samtidig vejer langt mindre… det skal jo trods alt slæbes?
Se f.eks. her: https://www.msrgear.com/tents/all-season-tents/access-3
Ingen grund til at betale i dyre domme for ekstra apsis, 2 kilo materiale og Fjällräven logo’et 😉 MSR er en stor spiller på markedet og med en suveræn kundeservice, hvis uheldet er ude.
I øvrigt er teltet vel kun til overnatning og ikke beboelse 😜
Held og lykke med det I vælger og go’ tur!
/Carsten
Hej Carsten,
Tusind tak for informationer og link, det vil jeg bestemt se meget nærmere på! Der er ingen tvivl om, at man af og til også får lov at slippe lidt mønt for logo og mærke..
Vi bruger som sådan heller ikke teltet til beboelse, men når vi vandrer så går vi ofte i lejer omkring kl 16-17 stykker, så vi bruger faktisk en del tid i teltet, hvis ikke vejret er til vi kan ligge udenfor og slappe af.
Mange tusind tak!
Meget gerne en need to have liste og en nice to have. Jeg synes jeg har søgt på din side, men kan ikke rigtigt finde det. Men ja også gerne tips til tøj!
Hej Kristine,
Det lyder da som en rigtig god idé. Men liste i forbindelse med hvad? Lange vandrer ture, hvor man selv går med telt, mad os, eller er det mere som shelter ture hvor man fx er kørt dertil i bil, og har kølertaske med etc der fx skal laves over bål?