Jeg dumpede min svendeprøve
Men efter få dage var jeg egentlig oven på igen og siden da er vi jo flyttet i hus sammen. Eller jeg er flyttet for os begge to. Læs evt Vi flytter sammen i et hus!
Flytningen var udfordrende, men spændene og sjov. Vi har fået det bedste ud af det, selvom vi altid har snakket om, hvordan vi skulle dele de dage med vores liv i papkasser. Men vi har talt i telefon, facetimet og snakket om, hvordan rummene skulle indrettes, og jeg har vist ham rundt i huset mange gange! På dagen, hvor hele flytningen fandt sted havde M sendt blomster. Så midt i flyttekasser, flyttefolk og rod kom en blomstermand med den smukkeste buket med tanker fra sandkassen. Han gør det nemmere at være mig, fordi han er så betænksom og kærlig, selv fra den anden side af jorden.
Men i dag er det ikke nemt. I dag er det hele bare træls. Og det er selvom jeg har haft en fed dag med en instruktør og lært en masse nyt. Og i går havde jeg en fantastisk dag på jobbet med de bedste kollegaer. Der sker så meget godt lige i tiden. Men inde i mig i dag, der savner jeg bare M. Så da jeg kom hjem fra Odense i dag, gik jeg direkte ind og poppede en pose popcorn, smed buksner og fandt en kold øl. Og så gik jeg ellers i seng med 3L popcorn, en dåse bajer og computeren med Netflix. Nu er klokken 18.30, og jeg er ikke kommet videre endnu. Og det er egentlig skørt, hvordan savnet pludselig kan tappe alt ens energi og efterlade en med følelsen af, at i dag bare ikke bliver til en skid. Vejret byder heller ikke lige frem op til dans. Tværtimod. Stormen og regnen styrker kun lysten til at blive under dynen, måske lige med en refill på popcornene og øllen.
Jeg synes det er svært at tage mig sammen til noget i dag, når det eneste jeg har lyst til er et skide kys fra M. Og en krammer. En kæmpe krammer. Men der er stadig over 2 måneder til det kommer til at ske. Og det faktum er svært at håndtere i dag.
Den smerte kærlighed giver en når man savner, den er sgu hård. Og alligevel så livbekræftende og ægte. Tænk at man kan elske et andet menneske så meget. Det er smukt. Og stærkt.
Der sidder helt sikkert nogle der læser med, som kender til netop dette savn. Og som ved, hvad det vil sige at undvære en udsendt soldat. Der er så mange følelser involveret. Stoltheden, usikkerheden, glæden, ensomheden, længslen, betænksomhed, men mest af alt savnet.
Kærlighed. Det er sgu en skør faktor i ens liv. Og samtidig nok også den vigtigste.
Jeg føler mig som verdens heldigste over at have M ved min side. Men i dag savner jeg ham dér. I dag er WiFi-forholdet gennem FaceTime ikke nok. I dag gør kærligheden ondt.
Men det er heldigvis kun for en periode. Smerten går snart væk igen. Savnet har en ende. 2 måneder mere, og så kommer han hjem på besøg. Og til august kommer han helt hjem. Det bliver det bedste!
Men nu vil jeg få fyldt popcorn skålen op igen og starte et nyt afsnit på Netflix. Og ja, popcorn tæller for aftensmad – og de er både vegansk, glutenfrie og laktosefrie, hvilket jo næsten gør det sundt!
Til sidst vil jeg bare lige sige, at hvis du, lige som mig, kæmper med dig selv på de her “off-days” – then don’t. Lad være med at kæmpe med dig selv. Accepter at livet i dag er en smule uoverskueligt, og at du ikke orker andet end at rande med røven bar og spise alt det usunde i skabene. Det er okay. Imorgen er en ny dag, og så kører bussen igen.
Smil fra C.
PS
Se ham lige?! … Shit han ser så dejlig ud altsåååå! Det her er klart et af mine favoritbilleder af ham – han ser så dejlig glad ud, og det er det dejligste minde fra en skøn sommeraften i København!
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]