Billedet her er fra min fødselsdag sidste år.
Jeg har fødselsdag imorgen, og jeg glæder mig. Det lyder måske nok lidt som en selvfølge, at man glæder sig til sin fødselsdag, men det er det faktisk ikke for mig.
Siden min far blev alvorligt syg i sommeren 2014 (læs mere her), så har jeg haft det rigtig svært med højtider. Særligt julen og min fødselsdag. De to højtider er nemlig forbundet med så mange traditioner, og på sin vis også forvetninger, som min familie bare ikke kan leve op til længere. Det perfekte glansbillede eksistere bare ikke hos os. Men det har det gjort, det er sådan jeg husker hele min barndom og alt glæden, hyggen og kærligheden omkring jul og fødselsdage. Og det er ikke fordi der ikke er glæde, hygge og kærlighed omkring vores jul eller fødselsdage nu, hvor min far er syg, men det er bare anderledes. Alting er bare anderledes, og det kan være meget svært at forenes med det man har, når der er så meget man mindes og savner. For uanset, hvor ubeskrivelig taknemmelig jeg virkelig er for at jeg stadig har min far, så vil jeg jo altid savne den far han var, før han blev syg. Og sådan er det bare.
De sidste 3 år har jeg holdt min fødselsdag på sygehuset. De sidste 3 år har min fødselsdag nemlig altid lagt lige efter en stor operation hos min far. Det har været fuldstændigt umuligt at glæde sig til sin fødselsdag, når dagene op til har været så ubehagelige. Når jeg nu ikke har kunnet været sikker på, at han faktisk er var der til min fødselsdag.
I år skulle have været præcis det samme. Min far skulle have været opereret den 18. sep., og jeg skulle have holdt min fødselsdag på sygehuset. Så igen i år ville fødselsdagen få en “ligegyldig” betydning, fordi det vigtigste for mig ville være at min far overlevede. Flag og gaver bliver pludseligt så overflødigt, når glæde afhænger af langt større ting.
Men i sidste uge ringede de fra sygehuset med beskeden om, at operationen i første omgang er udsat fordi den plade min far skal have sat ind i hans kranie ikke er hærdet korrekt.
Og jeg blev glad. Fordi det betyder, at jeg i år ikke skal fejre fødselsdag på sygehuset!
I år skal jeg fejre fødselsdag langt væk fra hospitalsenge, hvide kitler, læge-samtaler, dropstativer og larmende maskiner. I år skal jeg fejre min fødselsdag helt uden besøgstider. I år skal jeg fejre min fødselsdag langt væk fra utryghed og usikkerhed.
I år skal jeg fejre min fødselsdag i det fri!
Jeg har nemlig inviteret min mor, far, søster, M og min bedste veninde ud i naturen til en fødselsdagsfest i det fri! Jeg glæder mig mere end nogensinde før til at fejre min fødselsdag! Jeg har planlagt at vi skal lave mad over bål, spise rådyr-kød og drikke masser af god vin!
Jeg har fundet en fin shelter-plads med en stort bålplads ikke langt fra Sæby. Der er borde og bænke, og kun få meter derfra er vandet. Shelter-pladsen ligger i de smukkeste natur med både skov og klitter. Det bliver den skønneste aften i de dejligste omgivelser!
Tilmed har jeg faktisk fejret min fødselsdag 2 gange allerede. I onsdags havde min makker fødselsdagskage med til mig, og hun inviterede mig ud og spise om aftenen med flag på bordet og hele molevitten! Og igår inviterede jeg faktisk M på en lille fødselsdagsdate, da vi resten af denne weekend kører hjem til mine forældre i nord og skal hygge med dem. Så jeg ville gerne have en lille fødnesldagsaften, hvor vi bare var os to. Og det var simpelthen så hyggeligt! Vi var ude og spise på en tapas-bar med fri vin-bar, og jeg drak måske lige rigeligt nok. I hvert fald har jeg en kedelig hovedpine i dag..
Når M får fri her omkring kl 13, så kører vi mod Sæby, hvor første stop er i Nørresundby! Her står den på totalt selvforkælelse hos LOKOO, hvor jeg skal have farvet og klippet mit hår! og så kører vi ellers hjem til mine forældre, hvor min far allerede har ringet med glædestemme og fortalt hvor meget han ser frem til at vi kommer, og at han har tænkt sig at lave fasanbryst til aftensmad til os! Jeg er saftsuseme heldig med at have så skøn en familie, og jeg ja, som jeg har skrevet et par gange i det her indlæg nu, så glæder jeg mig godt nok til min fødselsdag imorgen!
Men der mangler én..
Der er ingen tvivl om, at jeg i den grad kommer til at savne min mormor noget så inderligt. Det er kun en måned siden jeg sagde endeligt farvel til hende, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke savner hende. Hun har altid været en stor del af mit liv, og det bliver hårdt at skal undvære hende på en dag som denne. Det gør det for os alle, fordi hun bidrog altid med SÅ meget kærlighed og glæde, særligt omkring højtiderne.
Smil fra C.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]