Sagen er den, at jeg i år har en 24timers vagt den 25. december på ambulancen. Det vil sige, at jeg skal møde ind på stationen i Odense den 25. dec om morgenen, hvor vagten starter 07.30. Det vil med andre ord sige, at hvis jeg skulle have holdt jul med min familie i Nordjylland, så skulle jeg have kørt hjemme fra dem lidt i 4 om morgenen. Det er altså virkelig tidligt ovenpå en julemiddag og et pakke-ræs.
Argh’ måske ikke så meget pakke-ræs, vi giver nemlig kun 1 (hjemmelavet) julegave – men det vender jeg lige tilbage til i et indlæg efter jul.
Så M foreslog, at jeg jo kunne holde jul hos hans familie i Midtjylland og så sparre lidt på kørslen og få noget mere søvn – og så selvfølgelig fejre julen med ham.
Et tilbud der som sådan ikke var til at sige nej til, men alligevel så er det altså bare så mærkelig en følelse at erkende, at man for første gang ikke skal holde jul med sin egen familie.
Eller hvad? Er jeg den eneste der har det sådan eller kan du også nikke genkende til det?
Det er nu efterhånden et par måneder siden beslutningen blev taget, så jeg har haft rigelig af tid til at vende mig til tanke, og jeg kan kun sige, at jeg nu virkelig glæder mig til at holde jul med M’s familie. Han har heldigvis en familie der er cirka lige så skør og skøn som min egen, og det er bare helt fantastisk.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”43822″ img_size=”large”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Tilmed skal vi også julehygge en masse hjemme hos min familie. I skrivende stund er vi lige nu på vej til Nordjylland, og vi har min søster med i bilen! Julemusikken kører på fulde gardiner ud af højtaleren og vi alle tager et seriøst ansvar for at bidrage til back-up koret.Vi skal være hjemme hos mine forældre frem til den 24 dec. om formiddagen, og så køre vi hjem til M’s mor og holder jul med hele hans familie. Det bliver bare SÅ hyggeligt.
Det sidste døgns tid har jeg haft min søster på besøg i vores lille hus i Holstebro, og det har været skønt med lidt søster-tid. Det er første gang min søster ser huset, så det var dejligt endelig at kunne vise hende rundt og hygge en masse! Hun har lige haft fødselsdag her i december, så det fik vi også fejret med god vin og den bedste tapas fra Lemvigs slagter; Slagter Mortensen.
Nå men nu vil jeg læne mig tilbage og skråle med på ”Driving home for Christmas”. Lige som alle de andre helt sikkert også gør på motorvejen i dag. Og hvor er det bare fantastisk!
MEN HUSK at holde afstand og sænk farten bare en lille smule!
Kør forsigtigt så du når helt frem til din familie til jul.
Et stort og stemningsfuldt julesmil fra C.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]