Planlæg dit eget mikro-eventyr til Nordjylland

[vc_row][vc_column][ultimate_heading main_heading=”PLANLÆG DIT EGET MIKRO-EVENTYR TIL NORDJYLLAND” heading_tag=”h3″ margin_design_tab_text=””][/ultimate_heading][vc_separator color=”white”][vc_column_text]Reklame for Rebildporten & VisitNordjylland

I weekenden var M og jeg i Rebild for at opleve den smukke natur og det rå efterårsvejr. Vi havde virkelig det skønneste mikro-eventyr, langt væk fra hverdagen, trods vi kun var kørt 1.5 time væk fra hjemmet. Og det er det fantastiske ved disse mikro-eventyrer; de er langt fra hverdagen, men tæt på hjemmet. Det er virkelig noget jeg kan anbefale dig at gøre, og ta’ gerne en ven/veninde eller hele familien med!

Du kan læse om hele vores tur og se en helt masse billeder her: Mirco-eventyr til en naturperle i Nordjylland

Der er masser af lave og nok at give sig til i Rebild, som i øvrigt ligger helt perfekt i forhold til motorvejsforbindelser. Naturen i sig selv kan stjæle de fleste af dine timer her!
Men for at hjælpe dig bedst muligt på vej, så vil jeg lige komme med en lille planlægningsguide:

Ting jeg anbefaler:
Start ud med at besøge Rebildporten, som er deres turistinformation. Her vil du kunne finde printede kort (gratis), som er en rigtig god idé at have med sig, da det ikke er alle steder netværksforbindelsen i skoven er lige god. Tilmed vil du også kunne få råd og vejledning i forhold til bålpladser, shelterpladser, fri-teltnings områder og adgang til diverse ting som toilet, drikkevand og brænde.
Og når du nu alligevel er ved Rebildporten, så er du også lige ved siden af Restaurant Rebildhuset, som altså laver en usædvanlig god madpakke, lige til at samle op og tage med. Læs mere om indholdet og bestilling her.

Herefter vil jeg anbefale dig, at kører ud til Rebildcentrets gårdbutik. En lille lokal købmand kun med lokale varer. Lige fra krydderier, vin, juice, gin og til de bedste udskæringer af kød.
Du kan endda også få lov til at hilse på nysgerrige får og kælende grise! Butikken er lille og intim, og bestemt et besøg værd!
Find adresse og åbningstider her.

Alt efter, om du har telt eller skal sove i shelter, så vil jeg i hvert fald anbefale at du sætter tid af til bare at fordybe dig i skoven. Særligt Urskoven og Troldeskoven gjorde indtryk på mig. Det er virkelig smukt og træerne snor sig som jeg aldrig har set det før. Tydeligvis var jeg så betaget af det, at jeg helt glemte at få tage et billede af det. Sådan er det hver gang naturen virkelig forbavser mig – så lader jeg mig fuldstændig opsluge af det. Det er fantastisk! Og jeg tror du vil have samme oplevelse, når du ser det.
Har du lyst til at høre historierne bag de snoede træer, hvordan skoven begyndte efter istiden, og hvordan den har ændret sig op gennem de mange hundrede år og frem til i dag, så kan jeg anbefale en gåtur med Morten fra Skovguiden. Ham kan du bl.a. gå med nu her den 2-3 nov., hvor der afholdes vandreweekend! Læs mere lige her!

Er der et legebarn gemt i dig? Eller måske i hele familien eller vennerkredsen? Så skal du/i prøve den sjove High Rope bane hos Rold Skov Adventure! M og jeg var igennem den, og vi blev udfordret både på balancen, armkræfter, mavemuller men med det største smil hele vejen igennem. Det var så sjovt! Og er du en rigtig Tarzan, så synes jeg du skal tage udfordringen op med deres 3 kæmpe klatrestolper, hvor du skal svinge dig fra den ene stolpe til den anden, og så den tredje, helt oppe i højden! Læs mere og find priser her.

Og er der et barn med på turen, eller er du selv fascineret af hekse, trolddom, gamle myter og uhyggelige fortællinger, så er et besøg hos Danmarks eneste professionelle heks et must! Dannie Druehyld holder nemlig til i Rebildcenteret, hvor hun har sit værksted. Dannie har levet side om side med trolde og andre magiske væsner i naturen, spidst af skoven og drukket af kilderne. Hun ved en helt masse, også om fremtiden, da hun også er spåkone! Læs mere om Dannie Druehyld her.

Til sidst vil jeg gerne give dig en lille udfordring. Nemlig at tage med ud og vinterbade med Søens Folk. De har sørget for både badebro og saunahytte, og badetøj er ikke et krav – så der er ingen undskyldning. Det er skide koldt og hammer varmt, men en kæmpe fornøjelse! Det er simplethen umuligt at vinterbade og samtidig være i dårligt humør. Man bliver virkelig glad og energifyldt af det. De holder åbent for ikke-medlemmer hver søndag fra 12.00-15.00, så i baljen med dig!
Læs mere om Søens Folk og find informationer om medlemskab her.

Men udover overstående, som jeg selv har prøvet og i den grad kan anbefale, så er der også SÅ meget andet at lave!
Her kommer der 10 ting som Rebild og den smukke natur også kan tilbyde dig, når du besøger Nordjylland:

Thingbæk Kalkminer, som er en del af Rebildcenteret, rummer både kalk og kunst i de mine gange sammen med en udstilling om Den kolde Krig. Læs mere om kalkminerne her, og find åbningstider og billetpriser her.

Legepladsen Røver Knolden er en stor naturlegeplads, hvor man både kan opleve skovens dyr, gå på opdagelse på sansestien, se trolde og svampe og spille på instrumenterne i de musikalske underum. Der er også en rutsjebane og en svævebane! Og så er der mulighed for at lave frokosten over bål på legepladsen bålplads. Læs mere om legepladsen og find adressen her.

Er der ikke nogle småbørn med, men kun store legebørn, så kan Rold Skov Adventure tage dig/jer med på eventyr på Segway, som kan køre over alt! Læs mere her.

Er du mere til selv at arbejdet, så er der også kilometervis af MTB-spor i Rebild og Rold Skov. Du kan både komme med din egen cykel eller leje en! Find mange flere informationer samt kort over ruterne lige her.

Er en mere rolig form for aktivitet mere dig, men stadig gerne vil være helt tæt på naturen, så kan du også leje en kano. Dette kan dog kun gøres i perioden maj-september. Læs mere her.

Hvis du gerne vil have glæde af vandet her i vinterhalvåret, så er der rig mulighed for at fiske! Dette kan bl.a. gøre i Store Øksø. Her må du fiske med et almindeligt fisketegn. Læs mere her.

Er du ikke til at fiske, men stadig godt kan lide vandet, så er Store Blåkilde et besøg værd. Kilden er helt særlig, da der fra bunden vælter vand op fra små kratere med så stor kraft, at på en solskinsdag lyser bunden op i den fineste blå farve! Læs mere her.

Har du lyst til at jagte andre naturperler, så skal du gå på opdagelse i Bjergeskoven i Rold Skov. Her findes den sjældne orkidé Frueskoen, som et af de få steder i Danmark. Den smukke orkidé har blomsterhoveder formet som en gul sko, hvorfor den også har fået navnet Fruesko. Du kan læse mere om orkideen og hvornår den blomstre her.

Uanset hvilken aktivitet man er til, store som små, så er god mad et must! Og kan den være hjemmelavet over bål, så er det endnu bedre. Rebildporten har fået bygget en virkelig fed bålhytte som hedder Max Henius Hytten. Den ligger i Rebild og er formet som en stor tipi. Der er både grill og borde-bænkesæt inde i hytten og der ligger brænde til fri afbenyttelse. Læs mere her.

Endelig vil jeg slå et slag for den kommende vandre-weekend, hvor du kan vælge mellem 15 forskellige vandreture fordelt på 2 dage. Det er den 2. Og 3. nov. og der er i den grad lagt op til både oplevelser i den fantastiske natur guidet af dygtige og passioneret folk.
Læs mere om vandreweekenden og de forskellige ruter samt tidspunkter her.

Trods de mange mange aktiviter, så vil jeg altså anbefale max at planlægge på at lave 1 eller 2 ting pr dag, når du skal afsted på et mikro-eventyr. Der skal simpelthen også være tid til bare at gå rundt i skoven og lade sig dvæle i den smukke smukke natur.

Som afslutning på at få dig hjulpet afsted kommer  her en lille pakkeliste beregnet til en tur her i efteråret:
1 Varm trøje
1 sæt uld undertøj
1 sæt almindeligt undertøj
Evt. badetøj, hvis du tør at tage min udfordring op!
1 sæt ekstra uldstrømper
Regntøj og gummistøvler
Hue og vanter, evt halsedisse
Tandbørste og tandpasta
Pandelampe eller lommelygte
Sovepose
Liggeunderlag
Bålgryde eller pande
Køkkenredskaber inkl. skærebræt, kniv, grydeske etc.
Service inkl. Kopper, glas, tallerkner
Pose til affald
Mad i kølertaske
Kaffe, the eller kakao som kan laves på kogende vand.
Sodavand eller øl til maden
Snacks til hyggen
Lighter eller tænd stål + aviser.
Evt. tørt brænde, hvis der skal regne meget eller i ikke laver mad på en bålplads med adgang til brænde
Evt. telt, hvis du ikke skal sove i shelter
Evt. toiletpapir + håndsprit, hvis ikke du slår lejer tæt ved et toilet

Jeg håber alt dette var til  hjælp og god inspiration for dig, så du kan komme med ud!
– Stort smil fra C.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

En kommentar til “Planlæg dit eget mikro-eventyr til Nordjylland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *