Vandretur til Norge, etape 1

Så er der omsider blevet tid til at jeg kan få nedskrevet og delt de fede oplevelser min kæreste og jeg lige har haft på vores vandretur til Norge!
Jeg kan sagtens forstå, at det er så mange af jer der gerne vil på en tur magen til, fordi det var simpelthen så fantastisk!
Jeg har en helt masse jeg gerne vil vise, fortælle og dele, og at skrive det hele ned i et langt blogpost er bare alt for meget. Derfor deler jeg det hele lidt op. Så først fortæller jeg om vores tur etapevis, så vil der kommet et blogpost med en slags oversigt af hele ruten + det samlede budget vi havde på turen, et blogpost med den eksakte pakkeliste både for mig og M, et blogpost med de svar til de mange spørgsmål jeg har fået både under og efter turen, og endeligt et blogpost omhandlende mine bedste køb indenfor friluftsudstyr, anbefalinger af telt osv. Sooo stay tuned!

11 juli: Afgang til Norge!
Vi tog færgen fra Hirtshals til Stavanger, en tur som tager 12 timer. Heldigvis sejler den om natten, så man bare kan sove tiden væk. Vi valgte ikke at booke kahytter, da det koster +2000kr oveni den i forvejen lidt dyre færgebillet (2.100kr tur/retur for 2). I stedet havde vi adgang til “airseats”, som er et rum hvor der står en masse sæder på række, der minder lidt om bussiness-class på flyveren, bare uden rullevognen i gangen der servicere en med mad og drikke. Men det virkede fint for os, da der ikke var så mange med, så vi kunne smide os på gulvet mellem sæderne og sove – hvilket vi gjorde efter vi havde set solnedgang på dækket til en lunken dåseøl.


12 juli: Ankomst til Stavanger og Preikestolen.
Klokken 07.30 lå færgen til i Stavanger og vi stod af. Færgekajen er et stykke fra midtbyen, og normaltvist har Fjordline en bus der kører fra færgen og ind til midtbyen, men lige præcis i sommerferieperioden kører denne bus ikke – mærkeligt nok. Så vi gik fra færgekajen og op til nærmeste busstoppested, som ligger ca. 1.2km fra kajen. Herfra kunne vi tage bussen ind til byen. Vi købte billetter helt enkelt via appen “Kolumbus Billett”, som er super nem at bruge. Man siger, at Norge er et meget dyrt land, og det er det også hvad angår importvarer som øl, kød og grøntsager, men på priser til offentligt trafik er de ganske rimelige. Færgekajen og centrum ligger i samme zone, så derfor køber man kun én zone. Zonen mellem færgekajen og bymidten hedder Nord-Jæren, og koster 35NOK pr mand. Hvilken bus man skal tage, og hvad den hedder er nemt at finde ud af via google-maps, hvor man bare slår ind hvor man vil hen og at det skal være med offentlige transportmidler, så kommer appen med alle nødvendige informationer.

 

Efter 30min i bus stod vi i centrum, hvorfra vi først gik ned til turistinformationen. Her købte vi et kort over hele Lysefjorden. Det kostede 239NOK, hvilket er meget for et kort, men man SKAL have kort med, hvis i spørg mig. Kort og kompas er en nødvendighed når man vandrer, også selvom ruten er afmærket. Kortet skal bruges til at skabe et overblik over hele ruten og planlægningen af dagens etape, det skal give vished om hvor langt der er mellem vandposter/søer/åer, overblik over hvor du kan campe mellem mange højdekurver eller svært terræn, hjælpe dig, hvis du skal stedbestemme dig selv hvis du får brug for hjælp og meget meget mere.

Den søde dame i turistinformationen var vild med vores idé med at gå lysefjorden rundt, men hun syntes vi skulle gå over til turistforeningen (en anden butik et stykke derfra), for at snakke med dem om nogle telefonnumre på et taxaselskab, der evt. kunne fragte os på et stykke af ruten som stod på 14 km asfaltvej. Vi tænkte, at det måske nok var en meget god idé at have det nummer med, hvis vi nu kommer i tidsnød. Så vi gik derhen, og ventede… Fordi klokken var kun 08.45 og butikken åbnede først kl 10.00. Men vi slog tiden ihjel med morgenmad, bøger og kort-kikkeri.

Da butikken åbnede mødte vi et dansk par, som havde planer om at gå den samme rute som os, dog bare modsat.
Manden bag disken gav os telefonnummeret, som jeg desværre har gjort væk, ellers havde jeg nedskrevet det her, så andre ikke behøvede at gå til turistforeningen for det. Men i hvert fald, så kan man også sagtens købe kortet i turistforeningen, så man behøver ikke at gå begge steder hen.
Bagefter gik vi ned til “Fiskepiren” som er et sted ved havnen som ligger ved Stavanger Centrum. Den er en del mindre end den store færgehavn, hvor Hirsthals-fægren kom ind. Her stod der en lille pop-up bod, hvor vi købte billetter til færgen til Tau. Da vi ikke skulle retur igen, blev vi bedt om at købe busbilletten på selve bussen, men ellers kan man fra kajen købe færge + bus tur/retur til Preikestolen, hvis man ikke har tænkt sig at blive “ude i skoven”…
Færgen sejlede knap en halv time senere, og klokken 11.00 stod vi på p-pladsen ved foden af bjerget til Preikestolen.

Herfra gik det ellers svært op af, sammen med rigtig mange andre turister. Og det var varmt. Og tungt med to fyldte rygsække. Min vejede 24kg og M vejede 28kg. Men selvom jeg synes ruten var en smule overfyldt af andre mennesker, så var den meget smuk! Den var også svær nogle steder, altså stejl og teknisk.

Men vi kom sikkert til toppen og kunne nyde den mest fantastiske udsigt sammen med et par lunke dåseøl, som vi havde slæbt med op i taskerne.
Vi sad længe bare og kiggede ud. Der var en virkelig god stemning på toppen, hvor en flok unge havde slæbt en guitar med op og sang den ene fællessang efter den anden. En anden kvinde havde slæbt et stort horn med derop, som hun også gav et par numre med udover det store fjeld, og det lød fantastisk.

Bagefter tog vi taskerne på igen og begyndte nedstigningen. Vi stoppede på en anden smuk klippe, hvor vi lavede vores frokost og slappede lidt af. Herfra planlagde vi dagens etape, selvom klokken nu var 15.00. Men vi da vi ikke viste, hvor lang tid Preikestolen ville tage, var det svært at planlægge noget før nu.

Vi udpegede et sted på kortet som så grønt og fladt ud, og hvor der var adgang til vand, og så var det ellers den ene ben foran det andet og afsted. Vi gik af ruten tilbage fra Preikestolen cirka halvvejs og gik ud på den anden, hvor der med det samme blev tomt for turister. Pludselig var vi helt alene. Hvilket var helt perfekt! vandrestien var dog grænsende til sindssygt. Jeg har ikke før gået på “sort vandrespor” og har egentlig aldrig skænket det en tanke, at man lige som på skiløjper også inddeler vandrestier efter sværhedsgrad – og her betød stort altså meget svær og teknisk. Og ja tak da. Men det var udfordrende på den helt fede måde. Vores fart var langsom, ruten besværet og udsigten helt ekstraordinær. Det var så smukt og sjovt at gå der.

Omkring klokken 18.30 nåede vi den plet som vi havde udset os. Skæbnen ville dog, at der stod et lille bitte træskilt med ordene “No camping!”. Vi overvejede kort bare at hive skiltet op og smide det væk, fordi vi var trætte og stedet var perfekt blandt det kuperede terræn hvor en flad plet på et par kvadratmeter var umulig at spotte. Men vi tog taskerne på ryggen og forsatte omkring søen, hvor vi fandt en egnet plet. Ikke perfekt, men egnet. Det skrående en smule, men vi havde ikke rigtig andre alternativer og trætheden satte ind. Så vi fik slået lejer. Teltet blev sat op, sengen blev redt og der blev badet nøgen i søen. Det er herligt når man er alene derude, i den smukke natur.
Vi nød dagens sidste solstråler med aftensmad på stenen, rødvin i vores kop og udsigt over søen. Jeps, vi havde slæbt en flakse rødvin med også – det er jo ferie!
Og så blev det et godnat fra soveposen.

Imorgen fortæller jeg videre om næste etape, der blev smule udfordret da jeg var blevet meget dårlig i løbet af natten!

Smil fra C.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *