Vandretur til Norge, etape 7

[vc_row][vc_column][ultimate_heading main_heading=”Vandretur til Norge, etape 7″ heading_tag=”h3″ margin_design_tab_text=””][/ultimate_heading][vc_column_text]Reklame.

18 juli: Stavanger city og vinder af tilfældighedernes lotteri
Sidste etape fra vores fantastiske eventyr i Norge startede med den smukkeste færgetur ud af Lysefjorden. Den var SÅ flot. Færgen gik fra Flørli cirka 07.30, og solen var kun lige kommet over klippesiderne. Der var lidt overskyet, men tørvejr. Solen brød gennem skyerne forskellige steder og kastede det fineste lys nedover fjorden. Den færgetur var så flot!


Hvis du på et tidspunkt befinder dig i Stavanger, og har en halv dag til overs, så vil jeg anbefale dig, at tage færgen fra Stavanger ind til fx Lysebotn (bunden af lysefjorden, som vi også besøgte, læs mere her), eller fx ind til Flørli. Den er så smuk. Man kan sikkert også købe et ”cruise”, det synes jeg at jeg så en lille færge med et skilt på, men det er ikke noget jeg har undersøgt. Men i så fald, hvis man bare tager den almindelige færge og køber billetter gennem Kolumbus her så koster det 139 NOK pr mand.

Det tager cirka 1.5 time at sejle tilbage til Stavanger, så vi var allerede i byen klokken 9 om formiddagen. Vi havde egentligt snakket om, at vi gerne ville afslutte vandreturen med lidt luksus, men hotelpriserne i Stavanger er ret dyre, så det droppede vi igen. I stedet googlede vi os frem til en campingplads der lå lige uden for byen. Her var der både fri wifi, fri bad, fri toilet, pool og adgang til køkken, så det var jo alligevel også ret meget luksus når man nu kom fra en uge i vildmarken. Vi gav 100NOK pr mand, per nat. Så altså 400NOK i alt for at slå teltet op.
Campingpladsen hed Mosvangen Camping, og lå cirka 3 km fra centrum, og hvor den lille havn færgen fra Lysefjorden ligger til. Egentligt kunne man godt tage en bus, hvilket vi faktisk også forsøgte. Men da bussemanden (jaja, buschaufføren) valgte at ignorere os, og bare kører forbi stoppede stedet, så blev jeg trodsig. Og så kunne vi godt bare gå! Vi var jo trods alt på vandreferie. Så vi gik. Og det var nu også rigtig hyggeligt. Campingpladsen ligger på den anden side af byen, så man går gennem de hyggelige gader på vej derud.

Da vi kom frem fandt vi en hyggelig plet, fik slået teltet op og lagt alt der havde været vådt efter regnskyllet i går (læs mere her) til tørre igen. Tøj og ting bliver hurtigt ”klamt” hvis der bare er lidt fugt med nede i ens rygsæk. Både telt, soveposer, liggeunderlag og tøj kom på den medbragte tørresnor, som vi bandt fast mellem to træer.

Klokken var kun omkring 12, da gik vi tilbage til byen. Skæbnen ville nemlig, at præcis denne dag, havde Stavnager åbnet op for Skandinaviens største Food Festival! Helt uden at vide at sådan noget eksisterede, stod man pludselig midt i det. Efter en hel uge på feltrationer står lille jeg i et mad-mekka! Jeg følte mig absolut som vinderen af tilfældighedernes lotteri, og MEGET heldig.
Festivallen hedder ”Glad Mad”, og alle boder skal have ren signatur ret, som kun må koste mellem 30-40NOK. Og det passede mig SÅ godt. M og jeg tog på ”mad-crawl” hos de mange boder og købte lidt af hvert. Vi spiste og vi spiste. Alle boder med en spændende signaturret blev købt. Jeg var så overfyldt og ulækker mæt. Og vi blev ved. Det var så hyggeligt og så godt!
Stemningen var fantastisk og alle havde gjort en helt masse ud af deres boder og tema.

Vi havde jo egentligt aftalt, at vi bare ville bruge dagen på at slappe af, men inden vi fik set os om ramte skridttælleren igen over 25.000 skridt. På vej tilbage til campingpladsen gik vi forbi en købmand og købte et par øl, lidt sodavand og chips, og så ville vi ellers tilbage til posen, slappe af og læse i lidt bog. Så det gik aftenen med. Røverhistorier, lunkne øl, chips og hygge.

19 juli: rigtig morgenmad, pizza i parken og retur til Danmark med angst om søsyge
Vi forsøgte at sove længe, men det kan godt være lidt svært når temperaturen stiger inde i teltet pga. solen. Vi kravlede ud af teltet og smed os lidt på græsset udenfor. Da vi fik set os lidt omkring kunne vi se at flere gik med camping-gæster gå rundt med morgenbrødsposer. Noget tydede på, at der var en bager eller købmand i nærheden. Vi forsøgte os med google, men den fandt kun større butikker omkring os, som lå et par kilometer væk. Efter noget yderligere research fandt vi frem til, at kun 5 minutters gang fra pladsen lå en lille købmand, med en tilknyttende bager. Så vi fik sko på og kom afsted. Godt nok havde vi stadig chokolademusli i overskud som vi kunne have spist,meeeen vi ville altså lige forkæle os selv med noget ”rigtig” morgenmad!
Alting er jo bare så (skide) dyrt her i Norge. For pokker altså!
Vi købte et franskbrød, en lille pakke ost, en pakke hamburgryg, en juice og 2 kager = 145NOK.
Men vi spiste til gengældt også helt op! Vi hyggede med juice og kaffe i solen, inden vi pakkede det lille hjem sammen.

I dag skulle vi med færgen hjem. Vi havde joket lidt med, at det kunne være nice, hvis der var andre her på campingpladsen, som skulle med færgen samtidig med os, så vi kunne følges derned. Det tog nemlig kun 15 minutter at kører til færgen i bil fra campingpladsen, men 1 time og 20 minutter at nå til færgen med offentlige transportmidler.
Men vi var nu alligevel for forsigtige til egentligt at turde og spørge nogen.

Vi skulle tjekke ud af campingpladsen kl 14, men skulle først med færgen kl 20. Så vi havde lige nogle timer, som vi skulle få til at gå. Vi gik tilbage til byen og blev enige om, at så kunne vi se lidt af den del, hvor vi ikke havde været i går, fordi vi primært havde opholdt os i det område hvor Food festivallen var.
Tiden gik ret hurtigt for os. Stavanger er en rigtig hyggelig by med mange flotte specialbutikker.

Vi havde aftalt at spise noget mad inden vi tog til færgen, men de fleste restauranter var ret fyldte i forbindelse med Food Festivallen, og egentligt havde vi også mest lyst til en pizza og en dåseøl.
De pizza-steder vi fandt til at starte med, var alle restauranter som så også havde take away, men her kostede én almindelig pizza 150-200NOK. Så vi prøvede at finde sådan et pizza-sted som vi kender herhjemmefra, hvor det primært bare er take-away, og der ikke findes alle mulige specielle ingredienser som topping der gør priserne urimelige. Vi fandt et pizzarier på en lille sidegade, hvor man lige skulle op af en smal gang til første salen. Det så måske lidt skummelt ud, men det var velbesøgt af unge mennesker, så vi tænkte den nok var god nok.
Her købte vi en stor pizza, til 2-3 pers, med kebab og dressing, og vi kom af med 140NOK (husker jeg det som)
Vi svingede forbi en 7/11 og købte to dåseøl, og så satte vi os ned i parken og nød vores sene frokost/tidlige aftensmad. Det var virkelig hyggeligt. Parken har en stor sø med springvand og en masse ænder og svaner, og der er en skøn atmosfære her.

Da vi havde spist gik vi over til busstoppestedet, som lå 3 minutters gang derfra.
Her købte vi gik billet til bussen via appen Kolumbus, (som jeg forklarede i etape 1, så var det rigtig nemt, læs mere her). Vi tog bussen ud til havnen, cirka 35 min kørsel, hvorfra vi så havde 1.2 km på gåben ned til færgeterminalen. Her var vi cirka kl19, som vi havde planlagt efter, da vi skulle med færgen kl 20.

Vi havde igen ikke booket kahyt, da det simpelthen er for dyrt. I stedet havde vi ”airseats”, som mest af alt minder om businessclass på flyveren, hvor man stadig sidder på række, men i nogle store bredde lædersæder.

Vi startede turen ud med at købe lidt ind nede i taxfree, bl.a. en rødvin og en meter popcorn (yes) Vi havde aftalt vi ville sidde på dækket og nyde solnedgangen ud over vandet! Lige ind til det kom over højtalerne, at vi kunne forvente noget vind på vejen hjemover, og så gik lille Caroline her i panik! Jeg kunne slet ikke overskue mig selv være søsyg i 12 timer i træk. Så taxfree-shopping blev hurtigt indstillet og i stedet gik jagten ind på søsyge piller. Dem kunne man dog købe i en lille kiosk/information på et andet dæk. Her kunne man til gangæld også kunne få lov til at betale firdobbelt så meget for fx dåseøl og sodavand.. Men altså, en søsyg pille kostede kun 3kr, så det var helt okay.
M synes jeg var tosset og mener at søsyge er noget psykisk. Mere pinligt blev det kun, da kiosk-manden overhørte vores snak og gav M fuldstændig ret. Jeg er lige glad, jeg er typen der spiser en del piller (det skal ikke misforstås, men har jeg hovedpine tøver jeg ikke med panodil, hvor andre lige ser tiden an med et glas vand først), og hvis sådan en pille måske kan forebygge en ubehagelig oplevelse, så snupper jeg sådan en! M mente dog, at jeg sikkert slet ikke ville opleve at færgen vippede på vej hjem, men hvem gider at løbe på de chancer? Heller en pille for meget end for lidt, når det handler om mulig søsyge i 12 timer!

Der var lidt flere med færgen hjem, og derfor havde vi ikke helt så meget plads at gøre med denne gang, som på turen til Norge. Dog tog jeg mig alligevel den frihed at pakke mit liggeunderlag ud, puste det op og smide det på gulvet sammen med min sove pose. Jeg håbede sådan, at jeg kunne få noget søvn, men det var ikke alle i rummet der havde tænkt sig at sove, desværre.

Der sad en familie, som havde et barn med der græd stort set hele tiden. Og faderen tog sig under ingen omstændigheder af det. Til gengæld talte han i telefon det meste af natten, højlydt. Næsten råbende. Det lød som om de diskuterede, men det er svært at sige, da han talte et fremmede sprog. Jeg synes det løb som arabisk eller noget i den dur. Og når han så ikke talte i telefon, så så han YouTube-videos, med volumen på det højeste.
Det var lige til at blive sindssyg af. Og det blev også for meget for en medpassager, som prøvede at sige noget til ham, men det fik han absolut intet ud af, så det tror jeg vi alle opgav.
M er dog udstyret med lidt af et sovehjerte, så han gik ret hurtigt omkuld.

Det vidste sig, at M havde ret. Jeg mærkede ikke det vippede på noget tidspunkt. Det var en stille tur hjem, hvis man ser bort fra den familie i rummet, der slet ikke kunne finde ud af at være stille. Vi sejlede ind i Hirtshals havn fredag den 20 juli klokken 07.30, og så var vi jo faktisk ved at være hjemme!

Lige uden for holdte bilen, og så blev der ellers sat kurs tilbage mod Sæby, hvor vi havde lovet familien, at vi skulle lave noget hyggeligt fordi min mormor fyldte 80 år.

En smule dårligt planlagt, når man som jeg nu ikke havde fået så meget søvn. Men man kan meget på en liter energidrik, og vi fik en rigtig hyggelig dag.

I får lige et par billeder mere af mig fra sejlturen ud af Lysefjorden.. Den er nemlig væsentlig flottere end sejlturen tilbage til Danmark!

En vandretur til Norge kræver ordentligt overtøj og her er North Face jakker et godt bud, så du kan holde varmen i kulden. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *