Vandreferie,Vandreferier & Mikro-Eventyr
Den svenske vildmark, etape 4
aug
Sommerferie i den svenske vildmark, etape 1
Den svenske vildmark, etape 2
Den svenske vildmark, etape 3
18. august: mindre regnvejr, flere kilometer, ventetid, rejemad og så lige et par ekstra kilometer.
Efter en total afslapningsdag i går, vågnede vi begge helt udhvilet og meget friske omkring kl 8. Igen i dag havde vi bestilt kanel-bullar i kiosken, og så var der ellers morgenmad i soveposen med udsigt over vandet og varm kaffe i koppen. En absolut perfekt start på dagen.
Det var heldigvis stoppet med at regne, og via YR-appen kunne vi se, at der hele dagen skulle holde tørt. Så det var jo bare helt perfekt!
Vi fik snuppet et hurtigt bad, og mens håndklæderne hang til tørre udenfor fik vi pakket teltet sammen og taskerne gjort klar til dagens vandretur.
Omkring kl 10 forlod vi den fine campingplads med den smukke lokation og gik videre af sporet på Kinnekulleleden. Ruten forsatte ad en sti helt op langs vandet, og der var så pokkers flot! Nok det smukkeste sted på stien!
Ikke langt efter campingpladsen kom vi forbi dette spot. et helt perfekt sted at campe, som jeg ville ønske vi havde kendt til! Så havde vi nok campet her i stedet for på campingpladsen. Her er helt faldt, roligt og direkte adgang til vandet. Der er ikke noget toilet eller bad, så den luksus må man undvære. men det er jo hvad man er til. Jeg synes egenligt om begge dele, men kan rigtig godt lide den uforstyrrethed der er, ved at campe uden for campingpladser.
Jeg sørger selvfølgelig for at få tegnet dette sted ind på kortet, når jeg laver blogindlægget med hele oversigtskortet.
Kinnekulleleden løber ikke direkte til byen Hällekis, men på ruten kommer der på et tidspunkt et skilt med Hällekis, og så går man bare af Kinnekulleden dér og forsætter på den anden rute. Det er lige til!
Vi ankom til Hällekis lige omkring kl 12 og gik direkte op til stoppestedet for at få et overblik over, hvornår toget gik. Men hvad vi ikke lige havde tænkt over var, at det denne dag var søndag, hvorfor toget altså kun kom 1 gang i hele døgnet. Og det var klokken 14.40… Tilmed stoppede det slet ikke i Blomberg, men i byen efter, Källby.. Det betød, at hele vores plan om at være tilbage ved bilen ved tidlig eftermiddagstid gik totalt i vasken. Vi blev nu nød til at vente i Hällkis, for at tage toget til Källby, og så gå tilbage til Blomberg. Det lød lige til at starte med ret uoverskueligt, og jeg må da sige at jeg heller ikke smilte da vi fandt ud af det. Mest af alt fordi jeg hader at vente, og nu skulle vi vente her i 2,5 timer for at se frem til at gå mindst en time mere…
Meeeeen, så fik vi lige sat os ordneligt ind i kortet og set, at der på siden af togskinnerne gik et traktorspor som vi kunne gå på tilbage til Blomberg, så den tur ville ikke tage lang tid for os! Tilmed vil det sidste stykke op mod bilen igen være på Kinnekulleleden, så ville vi lige få en bid mere med af den smukke rute. Og når nu vi skulle have tiden til at gå i byen her besluttede vi os for at se os lidt omkring.
Lige overfor togstoppestedet gik en vej ned, ”Falkängsvägen”, som er den hyggeligste lille vej med små huse på hver side, der alle er butikker med håndlavet produkter. Der var alt lige fra sæber, smykker, tøj, keramik og filt. Så fredeligt og flot med så skøn en stemning. Jeg fik købt mig det sødeste lille flødebollefad. Blandt de fine butikker lå også en lille café, hvor M og jeg slog os ned og fik en ægte svensk rejemad! Det er de altså bare gode til at lave!
Efter vi havde spist blev vi siddende i den hyggelige gårdhave og kiggede kort og efter et sheltersted vi kunne overnatte på. Vores plan var, at når vi kom tilbage til bilen, så ville vi kører over på den anden side af halvøen og finde et sted at sove, selvfølgelig gerne helt ud til vandet. Men nu, hvor hele tidsplanen var blevet skubbet lidt ville vi gerne have styr på sovepladsen, så vi nemt kunne komme i lejer og ikke skulle lede efter et sted i mørke. Vi måtte tage nettet i brug og ledte noget tid, indtil vi fandt noget. For at komme hertil skulle vi cirka kører en time, så det ville passe så fint med, at vi ville kunne nå i lejer før det blev mørkt.
Omkring kl 14.30 stod vi igen ved stoppestedet. Og så uvidne som vi er, står vi jo bare der og venter på at toget skal komme, med en forventning om at det selvfølgelig stopper.. Heldigvis vil skæbnen, at en lokal mand også skulle med. Han gik hen og vendte skilt på perronen, som åbenbart viser, at toget skal standse. Det vidste vi ikke! Og skulle han ikke have været med toget, så havde vi sgu nok stået på den perron endnu og ventet. Så altså, hvis du ser et skilt som dette på en perron i Sverige en dag, så skal det altså lige drejes engang, så skiltet kan ses fra togbanen!
Men vi kom med toget, hvor togdamen tilmed var dansker! Hun hjælp os med billetkøb som man sagtens kunne klare i toget. Nemt og enkelt. Og forklarede os også lige, at hvis vi altså gerne ville af i Källby, så skulle vi lige huske at trykke stop!
Vi kom af toget igen, fulgte traktorsporet langs jernbanen, ind på Kinnekulleleden igen og tilbage til bilen! Turen her var virkelig også flot og tog igennem en smuk lyngplantage.
Herfra satte vi kursen mod shelterpladsen på den anden side af halvøen. Vi kunne se, at vejen slog lige forbi Lidköping, og vi blev enige om, at vi ville spise aftensmad her, nu hvor vi begge alligevel var blevet ret sultne igen. Så vi kørte ind til Lidköping, hvor der ikke var mange steder der holdte åben på en søndag. Men ”Josef Josefs Pub och Restaurang” havde åbent! Tilmed også nomineret som bedste burger i byen via TripAdvisor! Så det passede perfekt! Vi bestilte to burger og en snackurv. Mmh det var lækkert! M fik øl til men jeg fik en sodavand. Man skal nemlig lige være opmærksom på, at i Sverige er promillegrænsen for at må kører bil kun 0.2. Det vil sige at man altså ikke kan drikke en øl eller et glas vin og så kører bil. Til gengæld kan du godt spise wishey sovs fx uden bagefter at blive taget i spritkørsel.
Efter vi var godt mætte satte vi kursen mod shelterpladsen. Vi havde set på kortet, at man næsten kunne kører dertil og kun skulle gå knap 500m. Men så åbnede himlen sig, og regnen stod ned i lårtykke stråler.
Vi fik parkeret bilen så tæt på, som vi kunne se var muligt på kortet, og sad lidt og bare ventede på at det stoppede igen. Men efter en halv time regnede det stadig helt tosset og klokken var nu ved at være 20 om aftenen, så vi skulle snart til og i lejer, hvis vi skulle nå det inden det blev mørkt.
Så M tog en beslutning om at gå ud og finde shelteren, sikre sig at den var der og at den var tom, og så ville han komme tilbage efter mig – jeps, han er sød! Så han iførte sig crocks og regnjakke på, og forsvandt han ud i regnen og ind i skoven. Ikke langtid efter var han tilbage ved bilen med beskeden om, at det shelter var helt perfekt. Størrelse, udsigt og det hele, lige i øjet. Så jeg fik også crocks og renjakke på, vi fik fat i taskerne og kom afsted ned igennem skoven i regnvejret. Og rigtig nok som M sagde, så var det helt perfekt. Hold fast her var flot.
Jeg sørger selvfølgelig for at få tegnet denne shelter ind på kortet, når jeg laver blogindlægget med hele oversigtskortet.
Tilmed havde shelteren en presenning man kunne slå ned, så det ikke kunne regn ind. Til gengæld var der en del myg, så vi blev enige om at slå vores telt op ind i shelteren, så vi kunne undgå alle myggene og tilmed sove med ”åben dør” og ligge og kigge ud.
Og det er det fede ved vores telt! Det er nemlig selvstående, som betyder, at der ikke skal pløkker i for at holde det oppe. Dermed kan vi sagtens slå det op som nu, inde i en shelter. Skide smart.
Vi kom i poserne til lyden af mere regnvejr, fik brygget en masse varm kakao med Bailey i mens vi lå og læste bog. Så skide hyggeligt.
Jeg håber du nyder det dejlige solskin disse dag.
Stort smil fra C.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]