Sommerferie i den svenske vildmark, etape 1
Den svenske vildmark, etape 2
Den svenske vildmark, etape 3
Den svenske vildmark, etape 4
19. august: regn, storm, en ændring af planerne for syvogtyvende gang, billig frokost og den bedst placeret shelterplads nogensinde!
Dagen startede med varm kakao til den her udsigt! Værdien af en ny dag startet helt rigtig er altså bare uvurderligt! Jeg var simpelthen så varm og glad indeni. Jeg elsker at vågne op herude! Og ja, jeg havde en lille smule svært ved at komme ud min sovepose..
Men jeg kom da ud af min sovepose, og vi fik spist morgenmad på stenen og klaret opvasken i søen bagefter!
Så blev teltet pakket sammen og taskerne pakket op, og så var vi egentligt klar til at forlade den skønne perle vi havde sovet på! Der er ingen tvivl om, at vi en eller anden dag kommer tilbage til den her shelterplads, den var virkelig så fantastisk! I den smukkeste natur, med fuldstændig ro omkring. Og jeg sørger selvfølgelig for at få den tegnet ind på kortet, som jeg deler med jer, når jeg er færdig med at skrive om etaperne.
Dagen før, da vi gik ned til shelterpladsen var det i totalt regnvejr, og vi gik ret stærkt for egentligt bare at komme frem uden at blive alt for gennemblødte. Men i dag skinnede solen, så vi nød turen tilbage til bilen i det smukke terræn med masser af lyng og blåbærbuske!
Nå men dagen før, den 18 august som jeg skrev om her, kørte vi jo over til den anden side af den halvø vi var på. Formålet med netop det var, at så var vi tæt på Naven Outdoor Exprience, hvorfra vi havde i tankerne at leje kajakker til dagens eventyr. Så dem kørte vi op til, kun 15 min kørsel fra hvor shelter var. Dejligt nemt.
Vi havde tænkt over, at der blæste lidt, men ikke noget der virkede voldsomt nede ved shelteren – men her var vi selvfølgelig også i læ. Det var lidt en anden sank, da vi 20 min efter holdte ved Naven Outdoor Exprience, hvor det næsten stormede, og tilmed også var begyndt at regne! Pisse frustrerende med det vejr altsååå…
Nå men vi gik ud af bilen og kiggede ud over vandet, hvor der på trods af at dette var en sø, faktisk var halvstore bølger grundet blæsten. Tilbage i bilen og ind og kigge på YR-app’en for at se, om det stilnede af. Det gjorde det ikke, som i overhovedet ikke. Tværtimod skulle det inden for den næste time begynde at tordne og lyne, og blæse endnu mere! Og med min sparsomme erfaring i kajak var det fuldstændig indiskutabelt, at vi kom ikke ud og sejle i kajak i dag. Slut prut.
Så hvad så nuuuu? Endnu en gang måtte vi lægge vores planer om!
Så M og jeg gik tilbage i bilen og blev enige om, at vi måtte droppe kajakken for i dag og søge lidt længere syd på, hvor der så ud til at være bedre vejr. Men i første omgang kunne vi kører tilbage til Lidköping, få os noget frokost og hygge lidt i byen – og det gjorde vi så.
Vi google lidt rundt på frokoststeder i byen og fandt en café der hedder Skafferiet. Vi kunne parkere næsten lige ude foran og cafeen var så lille og hyggelig med masser af gæster. Dejlig atmosfære.
Cafeen havde de 4-5 forskellige hovedretter man kunne vælge mellem, fx kødboller med sovs og kartoffelmos (ægte svensk!), noget med laks og grøntsager, en vegetarisk ret med rødbede og meget mere. Derudover var der en slatbar med diverse blandet salater, brød, knækbrød syltede sager og frugt! Endvidere var der fri bar på vand, kaffe og the, og så måtte man vælge en sodavand. Alt dét, altså både en hovedret, salatbar, kaffe, the, vand, sodavand og brød for kun 99SEK! Altså cirka 70 danske kroner! Det er saftsuseme billigt!
Mens vi sad og spiste google vi løs på telefonerne om der var et sted tæt på Göteborg vi kunne leje kajakker. Tilmed skrev jeg faktisk også på instagram, om der var nogle steder i Følgere kunne anbefale at sejle i kajak, tæt på Gøteborg – og der er jeg altså så svine heldig at jeg har de aller bedste Følgere af slagsen! Og kun et øjeblik efter blev der foreslået at Marstrand skulle være helt fantastisk at sejle i kajakker fra – tilmed også billigt, og ualmindeligt smukt! Marstrand er en by på en ø man kan nå til via et par broer i det mest skærgårdsidyllisk område. Er du gal der er smukt!
Så vi satte kursen, en kørertur på knap 2 timer, og så holdte vi på den flotte lystbådehavn i Marstrand. Dog var vejret ikke meget bedre her, hvor det også regnede og stormede. Nu var klokken også var at nærme sig 15.30 om eftermiddagen, og det var for sent for os at komme på vandet for i dag. Men nede ved havnen ligger et lille hus med skiltet ”Marstrandskajakker” ejet og styret af en virkelig rar mand. Vi bankede pænt på og hørte ad, om vi i morgen kunne leje et par kajakker fra om formiddagen og nogle timer frem. Det var intet problem og han ville sørge for at have dem klar til os. Stedet har en hjemmeside, og den får du lige et direkte link til her.
Bagefter var det tid til at finde et sted, hvor vi kunne gå i lejer. Vi havde google os til, at der var en campingplads ved byen, helt nede ved vandet, men vi havde også et enkelt sted opstøvet, at der skulle være en flot shelterplads. Det var bare lige med, hvordan vi fandt den. Vi endte med at kører helt ned bag ved campingpladsen, hvor vi kunne parkere bilen ved en lille strand ved et sådant festival-toilet. Herfra kunne vi se der gik en sti op bag ved, så den begav vi os ud på. Op ad klipper og gennem lyngplantager til en ekstraordinær smuk udsigt! Knap 500m fra bilen nåede vi toppen af klippen og den smukkeste shelterplads til dato!!!! Aldrig har jeg set en shelter været så velplaceret. Hold nu op! Amen se lige:
Men vi havde jo hverken taget tasker eller telt med herop, så vi skulle tilbage til bilen efter vores grejer. Og så var vi sådan set også løbet tør for drikkevand, så inden vi kunne gå i lejer skulle vi ud og se om vi kunne skaffe noget vand til vores flasker.
Vi gik tilbage til bilen og kørte ned i byens supermarked. En lille butik med varer fra gulv til loft. Her spurgte vi, om vi måtte have lov til at få fyldt vores flakser ved deres hane, og det var ingen problem. Vi købte tilmed lidt svenske brød samt ”skagensalaten”, som jeg også skrev om i etape 1 – en rejeslat med skagensrejer som vi i Danmark bare slet ikke kan finde ud af at lave lige så godt. Og det smager altså bare så dødlækkert på det svenske lyse brød! Mmmmh! Så det tog vi med, kørte tilbage til stranden, parkerede bilen, fik taskerne på ryggen og kom op til shelteren igen.
Da det så ud til at trække yderlige op til regn besluttede vi os igen for at slå teltet op inde i shelteren, da vinden blæste lige ind i shelteren. Og det passede også kun lige med, at da teltet stod op, så begyndte det at regne! Så vi fik kastet taskerne i læ og gjort sengene klar. Om aftenen blev der hygget med rejemadder og kolde øl. Så skønt altså!
Og da der endelig blev et ophold i regnen og det klarede lidt op, var der udsigt den smukkeste solnedgang.
Jeg var blæst bagover af lykke over at have oplevet det her smukke sted! Og jeg kan love jer for, at også denne shelter bliver tegnet ind på mit kort som jeg deler med jer! Det ligger nemlig kun 45min kørsel fra Gøteborg, og er på alle måder et besøg værd! Også selvom man ikke vil overnatte der. Så bare for at spise ens madpakke eller grille en pølse. Her er så smukt!
Nå men indlægget her var jo faktisk i afstemning på instagram, hvor jeg spurgte jer ad, om i helst ville have etape 5 eller en lille teltguide. Og det blev altså etape 5 med kun 3% flere stemmer!! Så teltguiden kommer meget snart – det lover jeg.
Stort smil fra C[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]